Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østergaard afviser protest fra provinsborgmestre

Der bliver ikke pillet ved hovedstadens udligningsordning, fastslår økonomi- og indenrigsministeren, som afviser de borgmestre, der vil have flere penge til fattige kommuner.

Den radikale leder Morten Østergaard
Den radikale leder Morten Østergaard

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) afviser at pille ved den såkaldte hovedstadsudligning, som en række provinsborgmestre og Dansk Folkeparti kræver afskaffet.
Via ordningen fordeler kommunerne i hovedstaden penge internt, men en stor gruppe jyske, fynske og sjællandske borgmestre vil i stedet bruge de 2,4 milliarder kroner årligt i resten af landet. Det kan der dog ikke blive tale om, understreger Morten Østergaard.

»Det er hovedstadens kommuner selv, som alene står for finansieringen af udligningen i hovedstadsområdet. Den betales altså ikke af kommuner uden for hovedstaden,« skriver ministeren i en kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

»Formålet med ordningen er at tage højde for, at området består af flere kommuner, som har en meget forskellig økonomi og sammensætning i befolkningen, men alligevel er et sammenhængende arbejdskraftsområde. Det har været gældende tidligere, og det gælder også i dag,« tilføjer han.

Morten Østergaard understreger, at det er en balancegang at skabe nogenlunde ensartede økonomiske vilkår, så kommunerne kan løse opgaverne og skabe velfærd for borgerne - samtidig med, at kommunerne har et incitament til at bidrage til vækst og lokal udvikling.

»Den balance skal vi holde fokus på. Man skal samtidig huske, at der også er en anden særlig ordning, som alene tilgodeser kommuner uden for hovedstaden med en udligning på 90 procent af de største forskelle i de økonomiske vilkår. Desuden er der forskellige særtilskudsordninger for særligt vanskeligt stillede kommuner,« siger Morten Østergaard.

Han fastslår, at politikere, der ønsker en grundlæggende ændring af hele udligningssystemet, glæder sig for tidligt.

»Hvis der skal drøftes ændringer i udligningen, skal det tages op i Finansieringsudvalget. Men det arbejde om udligningssystemet, som vi forventer snart starter, handler om noget helt andet - nemlig at udjævne virkningerne af den foreslåede refusionsomlægning på grund af ændringerne på beskæftigelsesområdet,« siger økonomi- og indenrigsministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.