Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Økonomer: Boligejere skal holde øje med indefrosset gæld

Boligejere må ikke glemme, at der stadig er en regning at betale, selv om grundskylden indefryses, lyder det.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Med den nye boligaftale kommer boligskatten til at følge boligpriserne. Når priserne stiger, stiger skatten. Men det bliver muligt at indefryse skattestigningerne.

Dermed kan man vente med at betale skattestigningen, til boligen sælges.

Fra 2018 til 2020 kan stigninger i grundskylden indefryses til en rente på nul procent. Men fra 2021 skal der betales 1,24 procent i rente af den grundskyld og ejendomsværdiskat, der indefryses.

»Som boligejer skal du fremover være opmærksom på, at du ikke kun har en gæld til banken og realkreditinstituttet. Du har også en gæld til skat, som skal afvikles, når du sælger boligen,« siger chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit:

»Det kan påvirke, hvis man vil optage gæld i sin bolig til en ny bil eksempelvis. Så lægger det en dæmper på, hvor meget du kan få lov til at låne.«

Boligskattestigningerne vil helt automatisk blive indefrosset. Så hvis man vil betale skattestigningerne år for år, skal man tage et aktivt valg. Man vil også kunne vælge at betale ét år og indefryse et andet år.

Langt de fleste ventes dog at indefryse gælden, lyder vurderingen fra økonomerne.

Indefrysningsmodellen skal forhindre, at folk bliver tvunget fra hus og hjem, hvis boligskatten stiger.

Men som boligejer skal man være opmærksom og holde øje med, at gælden ikke fejer hele friværdien op, betoner Tore Stramer:

»Hvis man har spændt buen til det yderste, og man bliver ramt af et prisfald, så gælden overstiger værdien af ens bolig, kan man ende i den kedelige situation, at man ikke er i stand til at sælge, fordi man ikke kan betale sin gæld.«

Samme toner lyder fra Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea. Hun minder om, hvad der skete, da man i 00'erne indførte de afdragsfrie lån, så man kun betalte renter.

Det gjorde mange uden at spare op, og det samme kan ske igen, advarer hun over for Finans.dk:

»Det er stadig en regning, der skal betales. Der kan godt være nogle, der glemmer det, når grundskylden indefryses.«

»Meget tyder på, at mange boligejere kun ser på, hvad det koster at sidde i boligen. Med en indefrysning bliver det billigere at købe bolig, uden at det reelt bliver billigere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.