Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Økonomer advarer mod store underskud forude

Førende økonomer opfordrer politikerne til at fremlægge løsninger på en af de store udfordringer for dansk økonomi, nemlig store, offentlige underskud i årtier efter 2020.

Tegning: Kamilla Wichmann
Tegning: Kamilla Wichmann

Det går godt i Danmark.

Boligpriserne stiger, flere og flere kommer i arbejde, danskernes opsparinger bugner og den økonomiske vækst er stille og roligt ved at komme i omdrejninger.

Så godt går det nogle steder, at fraserne fra de fede år før finanskrisens indtog – boligboble, overophedning, flaskehalse på arbejdsmarkedet, den slags – atter vinder indpas i avisernes spalter.

Men bag de gode nyheder lurer et problem. Et problem, som lige nu kan synes abstrakt og teoretisk, nærmest utidigt, men som det måske alligevel var en god idé at begynde at tage alvorligt, så vi undgår pludselig at skulle trække hårdt i håndbremsen med risiko for store nedskæringer og markant tilbagegang.

Sådan lyder meldingen i hvert fald fra en række af landets fremtrædende økonomer. Først lidt baggrund:

Med de senere års mange reformer af snart sagt alt, der lader sig reformere, ser det ud til at være lykkedes landets politikere at leve op til et erklæret mål for den økonomiske politik. Nemlig balance på de offentlige finanser i år 2020.

Men kigger man længere frem end det år 2020, der har stået skrevet med flammeskrift over den økonomiske debat i årevis, er virkeligheden en anden. Her bliver balance pludselig til et underskud, der blot vokser sig større og større så langt øjet rækker.

Først om mange årtier – ifølge regeringens egne beregninger måske først på den anden side af år 2060 – peger kurven igen den rette vej. Og inden da står Danmark til i mange år at have så store milliardunderskud, at det både bryder med grænserne i den danske budgetlov og de fælles EU-regler, som vi har bundet os til.

»Hængekøje-problemet«, som det er blevet døbt med henvisning til den bemeldte grafs buede profil, har rod i en lang række faktorer. Heriblandt faldende indtægter fra Nordsøen, befolkningsaldring og stigende renteudgifter på den danske statsgæld.

Det er det problem, som bekymrer en række af landets økonomer. De advarer nu i klare vendinger politikerne imod at skubbe udfordringen foran sig, og flere af dem mener ikke, at hængekøje-problemet tages alvorligt nok.

Økonomer advarer

En af dem er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, som gør opmærksom på, at politikerne har været »bevidst« om problemstillingen i mange år.

»Men nu nærmer vi os en situation, hvor det er tid til at reagere. Man er nødt til at reagere på udsigten til de her alvorligt store underskud nu, for ellers bliver de kroniske, og de vil bringe os i konflikt med EU-reglerne. Skal vi have råd til velfærden, kræver det, at vi laver nogle justeringer både på indtægts- og udgiftssiden. Ellers må vi justere ned for velfærdsniveauet,« siger han.

»Det er klart det næste problem, som politikerne bliver nødt til at forholde sig til,« fortsætter Sandemann.

Samme melding lyder fra Jan Rose Skaksen, der er tidligere økonomisk vismand, og som havde sæde i regeringens såkaldte Produktivitetskommission. Han tror ikke, at politikerne »anerkender, hvor stort et problem, det er«.

»At tro at det nok skal gå, og at det nok bliver bedre igen om mange år, er at stille umenneskelige krav til vores tillid til vores økonomiske modeller. Har man ikke den tillid, er det nu, man skal til at handle for at undgå hængekøjen,« siger han.

Også tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen kalder hængekøje-problemet for »alvorligt«, blandt andet fordi underskuddene står til at blive så store, at de bryder med den danske budgetlov. Ifølge den må det såkaldt strukturelle underskud maksimalt være på 0,5 pct. af BNP.

»Derfor er der selvfølgelig brug for at finde en politisk løsning, der kan glatte hængekøjens profil lidt ud. Eller fjerne den helt,« siger han.

I søndagens Jyllands-Posten adresserede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, netop situationen i dansk økonomi efter 2020. Det skete med en »politisk advarsel« imod »selvtilstrækkelighed« og en pause fra reformer.

Derfor, mener Løkke, bør en ny regering som det første fremlægge en ny økonomisk plan, der kigger frem mod år 2025 eller 2030. Men de forslag, der indtil nu er kendt fra Venstre, eksempelvis et kontanthjælpsloft, er langt fra nok, lyder det fra flere af økonomerne.

I stedet peger de på en bred vifte af tiltag, man kan tage i anvendelse. Eksempelvis at hæve danskernes pensionsalder yderligere, så man først kan trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, at sænke overførselsindkomsterne eller at øge statskassens indtægter gennem øgede skatter og afgifter.

Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, mener sågar, der er brug for et »reelt opgør« med det velfærdssystem, vi har i dag, hvis man stadig vil føre en »ansvarlig finanspolitik«, der ikke »leverer en gældsbyrde videre til de kommende generationer«.

Ole Birk Olesen, der er finansordfører for Liberal Alliance, kritiserer da også Venstre og regeringen for ikke at tage »problemet alvorligt nok«.

»Vi har fremlagt et forslag om, at man skal hæve pensionsalderen fra 67 til 68 år. Det burde Venstre og regeringen også tage fat på. Jeg synes ikke, der er noget vundet ved, at man udskyder problemerne til sidste øjeblik,« siger han.

Også Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Brian Mikkelsen, mener, at Venstre bør blive mere konkrete med hensyn til, hvordan man forestiller sig at løse »det største problem overhovedet for velfærdssamfundet på længere sigt,« som han kalder det.

Uenighed om hvor meget reformer haster

Netop hængekøje-problemet var bagtæppet for en meget omtalt reformoffensiv fra landets største arbejdsgiverorganisationer med DA i spidsen, som tirsdag blev præsenteret på forsiden af Berlingske. Her var budskabet, at der skal tages et grundlæggende opgør med de danske overførselsindkomster ved eksempelvis at sænke førtidspensionen og sygedagpengene med mere end 4.000 kr. om måneden.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kaldte ikke overraskende forslagene for en »virkelig dårlig idé«, men hun svarede ikke på, hvordan regeringen så i stedet vil håndtere hængekøje-problemet.

Finansminister Bjarne Corydon (S) er heller ikke klar med konkrete forslag, men garanterer, at »udfordringen fra den ændrede befolkningssammensætning skal håndteres«, og at den danske budgetlov »vil blive overholdt også efter 2020«.

»Det kræver selvfølgelig nogle tilpasninger at imødegå hængekøje-udfordringen, og det vil skulle besluttes over de kommende år,« skriver Bjarne Corydon i en mail til Berlingske.

I landets største lønmodtagerorganisation, LO, mener formand Harald Børsting dog, at det er uklogt allerede nu at reagere politisk.

»Jeg er ikke meget for at rykke ud med løsninger på en problemstilling, der ligger så mange år ude i fremtiden, som der er uenighed om størrelsen af, og som med sikkerhed bliver anderledes end det, økonomerne vurderer nu. Jeg mener, det er uklogt at gøre,« siger han.

Ifølge Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank, er der dog stærke argumenter for at tage hul på problemet hurtigst muligt.

»Jo før, at man tager hånd om det, jo mindre er kravene til de ændringer, som man skal gennemføre. Overgangsperioden vil blive opfattet som et mindre chok,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.