Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Økologer har store forventninger til ny plan

Økologisk Landsforening mener, at regeringens økoplan består af en række elementer, som vil gavne både forbrugere, erhverv og miljø.

Økologisk Landsforening roser den reviderede økoplan, som regeringen har præsenteret fredag. Foreningen mener, at initiativerne er vejen til flere bæredygtige fødevarer, nye jobs, mere eksport samt vil være en gevinst for natur og dyrevelfærd.

»Planen er god for forbrugerne, naturen og for de økologiske landmænd. Danskerne kan se frem til flere økologiske kvalitetsfødevarer,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

»De økologiske landmænd og virksomheder får hjælp til innovation i marken og på markedet, lige fra nye plantesorter til eksportfremstød. Det gør økologi mere attraktiv for flere landmænd,« tilføjer han.

Et af initiativerne er, at regeringen øremærker 58 millioner kroner til at gøre offentlige køkkener mere økologiske i perioden 2015 til 2018. Dertil følger 12 millioner kroner over de næste to år til at gøre indkøbere og køkkenansvarlige mere bevidste om, hvilke fødevarer de skal have fat i for at gøre køkkenet økologisk.

Blandt de øvrige tiltag finder man 34 millioner til at styrke den økologiske eksport frem mod 2018, og 25 millioner til at øge salget af økologiske varer i Danmark.

Per Kølster hæfter sig ved, at man med den reviderede plan som noget nyt inddrager flere i arbejdet.

»Økoplanens tværministerielle aspekt er banebrydende. Ministerier for miljø-, klima, undervisning og andre træffer beslutninger, som hver især kan hindre eller bane vej for udvikling af økologi. Det er rart, at økologiske landmænds bidrag til natur, klima og jobskabelse anerkendes og i fremtiden understøttes af flere ministerier og i kommunernes køkkener og i forvaltningen af deres arealer,« siger Per Kølster.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.