Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyvalgte DFere skiller sig ud i Folketinget

Den gængse politiker på Christiansborg er hvid, veluddannet og mand. Sådan ser det dog ikke ud blandt Dansk Folkepartis 16 nye folketingsmedlemmer. »Vi er i øjenhøjde med vores vælgere og har stået med lorten i hånden,« lyder det fra nyvalgt DFer.

Kenneth Kristensen Berth, Pernille Bendixen og Henrik Brodersen er blandt de nye DF-folk i Folketinget.
Kenneth Kristensen Berth, Pernille Bendixen og Henrik Brodersen er blandt de nye DF-folk i Folketinget.

Ud af i alt 16 nyvalgte folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti har to personer en lang, videregående uddannelse. Resten er kontorassistenter, dagplejere, lærerstuderende og VVS-montører.

DF-nybegynderne repræsenterer således et bredere udsnit af befolkningen end resten af politikerne på Christianborg, der generelt set er veluddannede, hvide mænd i midten af 40erne.

Sammensætningen af folketingsmedlemmerne kan være med til at skabe afstand mellem politikerne og vælgerne, vurderer Yosef Bhatti, der er valgforsker ved KORA.

Forskellen kan virke demotiverende, og i sidste ende betyde, at borgerne har mindre lyst til at deltage i demokratiet, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Henrik Brodersen, nyvalgt medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, deler valgforskerens opfattelse.

»Der er en tendens til, at man bliver skolet som folketingsmedlem. Når jeg har været indkaldt som vikar i Folketinget, har jeg debatteret med unge mennesker, der aldrig har været ude og virke i det samfund, som de skulle lovgive om,« siger han.

Henrik Brodersen, der er valgt i Sjællands Storkreds, tilskriver netop forskelligheden blandt Dansk Folkepartis kandidater en del af partiets store fremgang.

»Vi er i øjenhøjde med vores vælgere, og vi har stået med lorten i hånden. Sammenlignet med eksempelvis Socialdemokraterne, der kalder sig et arbejderparti, har vi meget mere føling med manden på gulvet,« siger han.

Allan Dreyer Hansen, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universtet, forsker i demokratisk deltagelse. Ifølge lektoren har vores »repræsentationsbegreb« forandret sig.

Tidligere mente man, at der, når en nation eller en politisk idé skulle repræsenteres, var en pointe i, at det ikke var »folk flest«, som skulle gøre det, men hellere nogen, som var særligt skikkede til at gøre det.

I dag mener vi, at dem, der repræsenterer os, skal minde om os. Og uanset hvor mange ikke-akademikere, der nu er kommet ind med Dansk Folkeparti, er det et problem, at Folketinget ser ud, som det gør: Helt skævt i forhold til befolkningen, forklarer Allan Dreyer Hansen.

»Et godt bud er, at ligegyldigt om Dansk Folkeparti kommer i regering eller ej, så er det ikke de nye medlemmer, der ender med at være ministre eller fremtrædende politiske talsmænd. I stedet bliver de nyvalgte formentlig det, man på engelsk kalder backbenchers (menigt partimedlem, red.),« siger han.

Den vurdering er Henrik Brodersen dog ikke enig i:

»I Dansk Folkepartis folketingsgruppe får hjemmehjælperen fra Anholt også lov at give sit besyv og sine erfaringer med. Så det er bare en styrkelse,« fastslår han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.