Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt udvalg skal ordne huller i tandlægebranchen

Regeringen har nedsat et særligt udvalg, der skal kortlægge tandlægebranchen og forbedre voksentandplejen.

Der er så store problemer i tandlægebranchen, at et stort politisk flertal har følt sig nødsaget til at gribe ind. Et udvalg nedsat af regeringen skal udarbejde løsningsforslag. Katrine Emilie Andersen/arkiv/Ritzau Scanpix
Der er så store problemer i tandlægebranchen, at et stort politisk flertal har følt sig nødsaget til at gribe ind. Et udvalg nedsat af regeringen skal udarbejde løsningsforslag. Katrine Emilie Andersen/arkiv/Ritzau Scanpix

Det er dyrt at få tjekket tændernes tilstand, tandlæger overskrider deres offentlige tilskudsrammer, og for mange unge og udsatte dropper at få tandbehandlinger.

Problemerne i tandlægebranchen er ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mange.

Derfor nedsatte regeringen onsdag med opbakning fra alle Folketingets partier et særligt udvalg, der skal undersøge tandlægebranchens struktur og komme med forbedringsforslag til faget.

Det sker som en konsekvens af, at der var sammenbrud i overenskomstforhandlinger mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner.

Udvalget har fire arbejdspunkter: en kortlægning af eksisterende ordninger i tandplejen, en analyse af tandpleje i udvalgte lande, en analyse af konkurrenceforhold, og at udarbejde en model for den fremtidige tandpleje.

Ellen Trane Nørby er især bekymret for, at der opstår dårlig tandsundhed blandt udsatte grupper samt hos unge.

»Vi har en høj og imponerende tandsundhed blandt børn i Danmark, hvor halvdelen slet ikke har huller, når de forlader børne- og ungetandplejen. Men vi kan også se, at mange unge giver slip på tandlægen, når de flytter hjemmefra,« siger sundhedsministeren til Politiken.

En af grundene til, at unge holder sig fra tandlægen, er høje priser.

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har da også været efter branchen de seneste år, blandt andet efter eksempler på at Tandlægeforeningen truede med bøder til tandlægekæder, der gav billige eller gratis eftersyn.

Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, mener derimod, at det bliver for svært for folk at gennemskue de forskellige tilbud, hvis der ikke er fastsat nogle regler.

»Vi skal ikke lokke patienter ind i butikken med gratis tilbud. Vi er nødt til at have et reguleret marked af hensyn til patientsikkerheden,« siger formanden til Politiken.

I Forbrugerrådet Tænk er man enig i, at patienter til tider har svært ved at gennemskue priserne. Rådet mener dog, at det er godt, hvis der kommer fokus på øget konkurrence blandt tandlægerne.

Ellen Trane Nørby forventer, at arbejdsgruppen er klar med anbefalinger i foråret 2019.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.