Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt udspil skal bane vejen for hjemmepleje-app

Smarte digitale redskaber kan effektivisere det offentlige og gøre op med bureaukrati, mener Liberal Alliance.

En app til brug i ældreplejen er et eksempel på en digital løsning, som Liberal Alliance gerne ser indført i velfærdssystemet. Scanpix/Asger Ladefoged
En app til brug i ældreplejen er et eksempel på en digital løsning, som Liberal Alliance gerne ser indført i velfærdssystemet. Scanpix/Asger Ladefoged

København. Forestil dig, at der fandtes en ældrepleje-app. En app, der gjorde det muligt som hjemmehjælper at stille ens arbejdskraft til rådighed. Hvor den ældre og arbejdstageren frit kunne planlægge støvsugning, brusebad og madlavning.

Sådan et scenarium må gerne blive en realitet, hvis det står til Liberal Alliance.

Med et nyt udspil vil partiet lade den teknologiske udvikling i højere grad end i dag sætte sit præg på velfærdssystemet.

Det skriver Liberal Alliance i en pressemeddelelse.

For der er et utal af teknologiske muligheder, der kan hæve servicen og sænke omkostningerne i den offentlige sektor, lyder det.

- Vi skal give borgerne magten over deres eget liv. Det hænger ikke sammen, at man i mødet med det offentlige er underlagt en række procedurer og regler, som er til fordel for bureaukratiet og ikke borgeren, siger Liberal Alliances it-ordfører, Christina Egelund, i meddelelsen.

- Det burde være muligt for de borgere, som er afhængige af hjælp i det daglige, at bestille lige præcis den hjælp, de har brug for, når de har brug for det, siger hun.

Såkaldt "disruption", hvor man satser på innovativ teknologi, har allerede bredt sig i den private sektor, påpeger Christiana Egelund.

- Vi skal turde lade den offentlige sektor disrupte på samme måde, som mange private sektorer bliver disruptet i dag, siger hun.

- Hvis ikke vi tør gøre det, svarer det til, at mens vi privat streamer vores musik på Spotify, insisterer vi på, at den offentlige sektor skal holde fast i kassettebåndet.

Ud over flere smarte digitale redskaber i velfærdssystemet foreslår Liberal Alliance blandt andet, at nye udbudsregler lægger statslige it-projekter i graven, og at der sættes en stopper for masseovervågning af borgernes internetadfærd.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.