Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyrup anklager: Finansministeriet svigtede totalt i Dong-sag

Tidligere statsminister Poul Nyrup beskylder Finansministeriet for totalt svigt i forhold til salget af Dong.

Se mere
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen retter i magasinet Ræson en hård kritik af Finansministeriet for deres ageren i salget af Dong til investeringsbanken Goldman Sachs. Scanpix/Henning Bagger
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen retter i magasinet Ræson en hård kritik af Finansministeriet for deres ageren i salget af Dong til investeringsbanken Goldman Sachs. Scanpix/Henning Bagger

Tidligere socialdemokratisk statsminister, tidligere medlem af Europa Parlamentet og langvarig kritiker af kapitalfonde Poul Nyrup Rasmussen sender i magasinet Ræson en solid svada af mod Finansministeriets håndtering af salget af elselskabet Dong.

Staten solgte en større andel af Dong til investeringsbanken Goldman Sachs i 2014.

Siden da er værdien af Dong steget markant, og Finansministeriet med den daværende finansminister, Bjarne Corydon (S), i spidsen er blevet anklaget for at sælge alt for billigt.

En rapport fra Rigsrevisionen kritiserer Finansministeriet for ikke at have dokumenteret forløbet ordentligt. Blandt andet er Goldman Sachs' bud leveret mundtligt, og overvejelserne om salget er ikke dokumenteret.

- Jeg kan simpelthen se i rapporten (Rigsrevisionens, red.), at der er nogle iøjnefaldende huller, som kun kan forklares ved, at Finansministeriet har været fremme med den store censor-tuschpen. Det foruroliger mig, siger Poul Nyrup til Ræson.

Finansministeriets generelle håndtering af salget mere end foruroliger den tidligere statsminister.

- Finansministeriet har leveret et totalt svigt omkring varetagelsen af en af sine helt afgørende roller:

- At passe godt på vores fælles værdier – statens selskaber – at vise rettidig omhu og at sikre den bedst mulige pris, når der skal handles. Her er et svigt på alle strækninger, siger han.

Det sker med reference til, at Finansministeriet ikke ordentligt har undersøgt andre muligheder end at sælge til Goldman Sachs.

Poul Nyrup anser salget af Dong som en konesekvens af, at Finansministeriet har for meget magt.

- Vi ser her desværre udslaget af en langvarig magtkoncentration i Finansministeriet, som aldrig er blevet professionelt udfordret. Så melder arrogancen og sløsetheden sig, siger han.

Poul Nyrup mener ikke, at der er information nok fremme endnu til at placere et ansvar, hverken politisk eller juridisk. Men han opfordrer til, at den bliver gravet frem.

- Befolkningens tillid til landets stærkeste ministerium har fået sig et ordentligt skud for boven. Af alle gode samfundsmæssige grunde er det afgørende, at vi nu kommer helt til bunds i sagen, siger han.

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht oplyser, at partiet ikke ønsker at kommentere på dets tidligere formands kritik af salget af Dong.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.