Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye tal: Så meget koster indvandringen Danmark

Ikke-vestlige indvandrere koster statskassen 33 mia. kr. om året, viser ny beregning fra Finansministeriet. Kigger man på indvandring fra samtlige lande, er prisen 28 mia. kroner.

Asylsøgere på Langeland venter med dannebrogsflag på besøg af dronning Margrethe. Foto fra sidste sommer.
Asylsøgere på Langeland venter med dannebrogsflag på besøg af dronning Margrethe. Foto fra sidste sommer.

Ikke-vestlige indvandrere kostede statskassen 33 milliarder kroner i 2014. Det viser en ny beregning fra Finansministeriet, der for første gang har opgjort »indvandringens pris«.

Samlet set udgjorde indvandrere og efterkommere i året 2014 en omkostning for de offentlige finanser på 28 mia. kroner, fordi indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrog til statskassen med indtægter på knap 5 mia. kroner. Til sammenligning var etnisk danske borgeres nettobidrag til de offentlige finanser 56 milliarder kroner.

Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at tallene fra Finansministeriet tager udgangspunkt i år 2014, hvor særlige forhold gjorde sig gældende. Eksempelvis var statens indtægter fra skatter på pensionsafkast ekstraordinært høje, ligesom staten fik ekstraindtægter for milliarder af kroner, fordi danskerne fik mulighed for at omlægge deres pensioner med en skatterabat. Det gjorde de etnisk danske borgeres bidrag til statskassen ekstraordinært stort i 2014.

Danskerne giver også underskud: Kostede statskassen 17 milliarder kroner

Hvis man renser Finansministeriets tal for disse ekstraordinære indtægter, kostede også personer med dansk oprindelse statskassen et samlet minus i 2014, nemlig på 17 milliarder kroner. Læs mere om det her.

Tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for, om indvandrere er en økonomisk gevinst eller udgift for den offentlige økonomi i Danmark. Fra ikke-vestlige lande er halvdelen af de 25-64-årige indvandrere i beskæftigelse. Når det gælder personer af dansk oprindelse er næsten 80 procent af samme aldersgruppe i job.

»Vi får en direkte økonomisk gevinst af de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde. Desværre kommer rigtig mange ikke med det formål, men som asylansøgere m.m. Den gruppe har meget lav beskæftigelse. Det er ekstremt dyrt for den offentlige økonomi. Derfor skal vi have ændret balancen, så flere udlændinge er en del af arbejdsmarkedet, frem for at være på overførselsindkomst,« siger finansminister Kristian Jensen ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Hvis ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i højere grad opnår beskæftigelse, er der et stort potentiale for at styrke de offentlige budgetter. Op mod 20 milliarder kroner kunne der hentes til statskassen, hvis indvandrere og efterkommere havde samme beskæftigelses- og overførselsfrekvens som jævnaldrende med dansk oprindelse, hedder det i analysen.

Bag om tallene: Ikke-vestlige indvandrere koster Danmark 33 milliarder kroner - få forklaringen her

Ifølge Finansministeriet skyldes en stor del af udgifterne til indvandreres efterkommere, at mere end 80 pct. af disse er under 25 år og derfor ikke betaler skat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.