Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye datacentre kan koste klima og skatteydere dyrt

Information skriver, at nye datacentre i Danmark utvivlsomt vil øge udledningen af CO2.

Forleden blev det annonceret, at Facebook vil etablere et stort datacenter i Odense, men det kan koste klima og skatteydere dyrt. Free/Colourbox
Forleden blev det annonceret, at Facebook vil etablere et stort datacenter i Odense, men det kan koste klima og skatteydere dyrt. Free/Colourbox

Odense. Forleden blev det annonceret, at Facebook vil etablere et stort datacenter i Odense.

Selv om både kommunal- og folketingspolitikere klappede i hænderne over placeringen af centeret, kan det i sidste ende betyde en stor stigning i Danmarks elforbrug.

Det skriver Information.

Energinet.dk forventer et øget elforbrug på cirka fire terawatt-timer (TWH) allerede fra og med 2023. Det vil være en konsekvens af datacentre, som enten er godkendt eller ventes at blive det.

Eksempelvis Facebooks datacenter og et tidligere annonceret Apple-datacenter i Viborg. Energinet.dk vil ikke oplyse, hvor mange eller hvilke andre ubyggede datacentre der er tale om.

- Det er ret meget, siger Peter Birch Sørensen, formand for regeringens uafhængige rådgivningsorgan Klimarådet og professor i økonomi på Københavns Universitet.

- Den registrerede CO2-udledning fra Danmark vil stige, sådan som man normalt opgør den, fordi vi ikke har en 100 procent vedvarende energimålsætning, men kun 50 procent, siger han til Information.

Facebook har meldt ud, at datacentret ønsker at bruge 100 procent vedvarende energi.

Regeringen erkender dog, at datacentrene vil medføre en øget udledning af CO2.

- Fordi vores elproduktion endnu ikke er fuldstændig grøn, lyder det fra energi,- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en mail til Information.

- Men det er jo vigtigt at huske på, at det ingen forskel gør for klimaet på europæisk plan, om et datacenter placeres på den ene eller den anden side af Øresund. Eller på den ene eller den anden side af den dansk-tyske grænse.

- Udledningen vil være omfattet af det europæiske kvotesystem og vil dermed medføre et fald et andet sted i EU. Det ville være mærkeligt, hvis vi fra dansk side skulle "afvise" datacentre med henvisning til klimahensyn, så de søger til nabolandene i stedet, tilføjer ministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.