Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye Borgerlige vinder byrådssæde: Det er guld værd

"Det er en kæmpe cadeau", siger Nye Borgerliges Mette Thiesen, som bliver valgt til byrådet i Hillerød

Nye Borgerlige holder årsmøde i Vejle lørdag d. 14. oktober 2017 Mette Thiesen. (Foto: Michael Drost-Hansen/Scanpix 2017)
Nye Borgerlige holder årsmøde i Vejle lørdag d. 14. oktober 2017 Mette Thiesen. (Foto: Michael Drost-Hansen/Scanpix 2017)

Med 1015 stemmer i Hillerød vinder Nye Borgerlige et sæde i en dansk kommunalbestyrelse, og det er guld værd, mener partiets spidskandidat.

- Det er fantastisk, at vi har mulighed for at præge de næste fire år i Hillerød, siger Mette Thiesen.

Thiesen blev valgt ind i byrådet for De Konservative i 2013, men tidligt på sommeren meddelte hun sit skifte til Nye Borgerlige, som hun har repræsenteret indtil valget.

Nye Borgerlige har ikke vundet mandater andre steder i landet.

- Som Pernille (Vermund, red.) har sagt fra starten, så er ethvert mandat guld værd. Vi er et nyt parti, og vi sidder ikke i Folketinget. Det er en kæmpe cadeau, siger Mette Thiesen.

Hun vil bruge de næste fire år på at "sikre sammenhængskraften" i Hillerød, og på at sørge for at kommunen "ikke skal bruge penge på integrationsprojekter".

Nye Borgerlige er i valgforbund med Venstre og Dansk Folkeparti. Partiet peger på Venstres borgmesterkandidat i Hillerød, Klaus Markussen.

- Vi peger på Klaus, som vi har gjort hele tiden. Nu skal der forhandles. Forhåbentlig kan det største parti - altså Venstre - tage borgmesterposten, siger Mette Thiesen.

Venstre, DF og Nye Borgerlige har ikke flertal efter tirsdagens valg. De kan sammen mønstre 12 mandater.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.