Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny Nordsø-aftale skal skabe Europas nye kraftværk

Et samarbejde om udbud af og krav til havvindmøller skal skabe nyt energieventyr i Nordsøen, håber minister.

Der skal oprettes et indre marked for den strøm, der kommer ud af Nordsø-landenes havvindmøller. Det kan betyde et dansk offshoreeventyr, håber minister. Free/Soren Kjeldgaard
Der skal oprettes et indre marked for den strøm, der kommer ud af Nordsø-landenes havvindmøller. Det kan betyde et dansk offshoreeventyr, håber minister. Free/Soren Kjeldgaard

København. En aftale mellem Danmark og de resterende Nordsø-lande skal gøre Esbjerg og resten af den jyske vestkyst til centrum for et europæisk eventyr for havvindmøller. Det håber energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Aftalen er en politisk erklæring mellem alle Nordsø-landene og EU-Kommissionen om etableringen af et samarbejde om vedvarende energi og elnet i Nordsøen.

Samarbejdet skal munde ud i fælles EU-regler for havvindmøller og samarbejde om udbud af havvindmøller.

- Med Nordsø-samarbejdet vil landene i fællesskab blandt andet harmonisere regler og koordinere havvindmølleudbud, så vi kan få omkostningerne ved havvind ned og muliggøre, at Nordsøen bliver et kraftværk med havvind for hele Europa, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Som reglerne er nu, findes der forskellige krav til, hvordan havvindmøller skal designes alt efter, hvilket lands farvand, de skal stilles op i. Det skal fremover ensrettes.

Aftalen kommer, efter at en vurdering fra EU-Kommissionen anslår, at Nordsøen ville kunne dække 4-12 procent af elforbruget i EU. Det vil svare til en udbygning på omkring 100 gigawatt (GW). Til sammenligning er der i dag installeret 7,7 GW i Nordsøen.

Ifølge EU-Kommissionens forskningsprojekt Windspeed, er særligt den danske del af Nordsøen velegnet til havvindmøller på grund af den lave havdybde.

Og den attraktive danske havbund kan blive nøglen ind til et eventyr for offshore virksomheder, håber Lars Chr. Lilleholt.

- Nordsø-samarbejdet kan betyde arbejdspladser, vækst og udvikling i Danmark. Vi har en stor klynge af virksomheder, som er specialiserede i at opstille og servicere havvindmølleparker, siger han.

- Jo mere aktivitet, der er i Nordsøen, desto større vil efterspørgslen være efter danske løsninger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.