Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny grundlov har lange udsigter

Skal politikerne have opbakning til en grundlovsændring, kræver det en folkesag. Den findes ikke i øjeblikket, siger Lars Hovbakke Sørensen, efter regeringen har droppet sin grundlovskommission.

De borgerlige er særdeles tilfredse med, at regeringen nu opgiver at nedsætte den grundlovskommission, som man ellers lovede i regeringsgrundlaget.

»Jeg synes, det er glædeligt, at regeringen har indset, at der ikke er behov for en grundlovskommission. Den grundlov, vi har, er stærk og god og udfylder det, en grundlov skal - nemlig at give rammen for demokrati og folkestyre i Danmark,« siger Kristian Jensen (V), næstformand for Venstre.

Søren Espersen (DF), grundlovsordfører for Dansk Folkeparti, er enig.

»Det er en vidunderlig beslutning, som er truffet, så man slipper for hele det fuldstændig unødvendige arbejde i en grundlovskommission, som vil koste millioner og atter millioner og betyde møder de næste ti-femten år. Og som alligevel ville ende med, at den danske befolkning ville sige nej til det.«

Historiker Lars Hovbakke Sørensen er enig i, at det bliver svært at skaffe flertal for en ændret grundlov. Først kræver det, at Folketinget siger ja. Derefter skal der udskrives folketingsvalg, og så skal det nye folketing sige ja. Endelig skal mindst 40 procent af samtlige vælgere sige ja ved en folkeafstemning, før en ny grundlov er en realitet.

»Der er brug for en meget, meget vigtig sag for at få nok vælgere til at stemme ja,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Sidst man ændrede grundloven, var i 1953, hvor Landstinget blev nedlagt og tronfølgeloven ændret, hvilket gav adgang til delvis kvindelig arvefølge.

»I dag er det vanskeligt at se, hvad det skulle være for en kæmpestor udfordring, vi står over for, der kræver en grundlovsændring, og netop derfor tror jeg, det har lange udsigter,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

SF ærgrer sig over regeringens beslutning, men erkender, at det ikke kan være anderledes, når de borgerlige ikke bakker op.

»Jeg synes, at det er ærgerligt, at man i det mindste ikke har indkaldt Folketingets partier til en snak, så man kunne se, om der var punkter, hvor vi kunne nå hinanden,« siger grundlovsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Hun mener, der er behov for at modernisere grundloven, så den bliver lettere at forstå. Derudover mener hun, at der skal skrives miljørettigheder, sociale rettigheder og menneskerettighedskonventioner ind i grundloven.

Regeringen begrunder selv beslutningen med manglende støtte.

»Hvis man skal have en grundlovsændring igennem, kræver det et bredt flertal i Folketinget. Også for at man efterfølgende kan få det stemt igennem i befolkningen. Og vi har måttet konstatere, at den opbakning ikke findes,« siger den radikale grundlovsordfører, Zenia Stampe (R), til Jyllands-Posten.

Hun understreger dog, at hun fortsat vil arbejde for at overbevise de øvrige partier om behovet for en grundlovsændring.

Hun får svært ved at overbevise de borgerlige.

»Spørgsmålet er ikke, om den kan holde evigt. Spørgsmålet er, om der nu og her er et behov, der nødvendiggør, at vi ændrer grundloven. Til det er svaret ganske enkelt nej,« siger Kristian Jensen.

Søren Espersen tilføjer:

»Vi har en af verdens allerbedste forfatninger, som vi bliver berømmet for i udlandet, fordi den er så fremsynet, som den er. Den er skrevet i et simpelt og enkelt sprog, som alle kan forstå - det vil være fuldstændig ude i hampen, hvis man begynder at ændre på den«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.