Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny anklage: Esben Lunde Larsen vildledte også på selve samrådet

Nye dokumenter får politikere til at beskylde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for også at have talt usandt på det samråd fredag, hvor han skulle redegøre for sine usandheder i kvotesagen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kommer nu under anklage for at have talt usandt om et helt centralt punkt under fredagens samråd i Folketinget.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kommer nu under anklage for at have talt usandt om et helt centralt punkt under fredagens samråd i Folketinget.

Nye oplysninger i kvotesagen tyder på, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) gav misvisende oplysninger, da han fredag i mere end to timer forklarede sig over for Folketinget. Ministeren gentog ad flere omgange på samrådet, at han alene var vendt tilbage til Dansk Folkeparti med ét forslag om såkaldte tro- og love-erklæringer, fordi det var det forslag, som embedsmændene klart anbefalede til at bekæmpe kvotekonger.

»Du skal gå over med tro- og love-erklæringer, for det er det, der virker,« refererede Esben Lunde Larsen sine embedsmænd for.

Påstanden om, at tro- og love-erklæringer er det bedste middel mod kvotekonger, var et af ministerens gennemgående argumenter på samrådet.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har frigivet en række dokumenter i sagen, hvoraf det fremgår, at ministerens udlægning ikke er korrekt. For tro- og love-erklæringer er ikke det bedste middel til at bekæmpe kvotekonger; det er alene det bedste middel til at modvirke såkaldt bestemmende indflydelse, hvor en person reelt har råderet over andres kvoter. Og faktisk har embedsmændene kun ét forslag til at bekæmpe bestemmende indflydelse: tro- og love-erklæringer.

»Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har været og er fortsat af den opfattelse, at tro- og love-erklæringer ikke er en optimale [sic] model, men dog det bedste bud på en implementering af reglerne om bestemmende indflydelse,« skriver Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i et af de nye dokumenter.

I et andet dokument erkender Esben Lunde Larsen selv, at hans udtalelser om tro- og love-erklæringer ikke handler om kvotekonger generelt, men alene om bestemmende indflydelse.

»I de sammenhænge, hvor jeg har udtalt mig om tro- og love-erklæringer som bedste bud, har jeg lagt til grund, at det var i relation til problematikken om regler for bestemmende indflydelse,« skriver ministeren.

Dette flugter på ingen måde med det indtryk, han efterlod på samrådet, hvor han gentagne gange fremhævede tro- og love-erklæringer som det bedste indgreb generelt. Det var også derfor, Esben Lunde Larsen var gået tilbage til Dansk Folkeparti med dette ene forslag, da partiet udtrykkeligt bad om indgreb til at bekæmpe kvotekonger og kvotekoncentration generelt, forklarede han på samrådet.

De nye oplysninger flugter heller ikke med, hvad ministeren i weekenden eksempelvis skrev på Facebook. Her kædede ministeren igen tro- og love-erklæringer sammen med kvotebekæmpelse generelt. Ministeren reagerede på, at Berlingske kort forinden havde fortalt, at mindst tre notater fra 2016 fra Esben Lunde Larsens egen styrelsen viste, at tro- og love-erklæringer ikke virker mod kvotebekæmpelse.

»Alle, der har fulgt forhandlingerne om fiskeripakken, ved, at det er svært at bekæmpe kvotekonger, og at det har været vanskeligt at udvikle gode redskaber til bekæmpelse af det. Tro og love-erklæringen er bedste bud. At styrelsen forud for forhandlingerne mente, der var problemer med modellen, er i den sammenhæng ligegyldigt. Det er en grov fordrejning og vinkling, Berlingske er ude i her i dag,« skrev Esben Lunde Larsen.

Da Berlingske dagen forinden havde forelagt historien for ministeren, ville han ikke kommentere historien, men bad i stedet sin styrelse om at sende et svar.

De nye oplysninger får Dansk Folkeparti til at skærpe kritikken.

»Under samrådet giver han indtryk af, at tro- og love-erklæringer er det bedste til at bekæmpe kvotekonger generelt. Nu viser redegørelserne så, at tro- og love-erklæringer ikke er det bedste. Der ligger mindst fire andre forslag,« siger Ib Poulsen, Dansk Folkepartis fiskeriordfører.

»Vi har heller aldrig spurgt til indgreb til at bekæmpe bestemmende indflydelse, vi har spurgt, hvordan man bekæmper kvotekonger generelt. Efter samrådet følte jeg, at han ikke havde fået alt at vide, og det er jeg nu blevet bekræftet i,« siger Ib Poulsen.

Socialdemokraterne mener også, at Esben Lunde Larsen har et stort forklaringsproblem.

»Det her trækker jo fuldstændig tæppet væk under Esben Lunde Larsens forklaringer. Efterhånden må man sige, at skeletterne i en lind strøm vælter ud af skabet,« siger Simon Kollerup, Socialdemokratiets fiskeri- og fødevareordfører.

Ifølge Sanne Bjørn, fiskeriordfører hos de Radikale, flugter de nye oplysninger ikke med, hvad ministeren sagde på fredagens samråd:

»Jeg står tilbage med en følelse af, at han har vildledt os på samrådet – også på det her område. Her talte han generelt om tro- og love-erklæringer som det bedste middel mod kvotekonger, og nu viser det sig, at det pludselig kun er tilfældet, når det handler om reglerne for bestemmende indflydelse. Jeg har meget lidt tillid til ministeren,« siger Sanne Bjørn.

De nye anklager kommer, netop som andre nye dokumenter viser, at ministeren har haft større viden om mulige indgreb over kvotekonger, end han viderebragte på samrådet.

Da Berlingske lørdag bragte artiklen om, at flere notater fra 2016 fra Esben Lunde Larsens egne embedsfolk anbefalede, at man ikke brugte tro- og love-erklæringer, sendte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen et skriftligt svar. Her bekræftede embedsmændene, at man lagde afstand til tro- og love-erklæringer i 2016, men at man siden har forbedret modellen, så den forbedrede model er »det bedste bud i øjeblikket til at gennemføre regler om bestemmende indflydelse.«

I de nye notater bliver denne udvikling uddybet: I december 2016 indgik flere partier en fiskeriaftale uden om regeringen og indsatte et særskilt punkt i fiskeripakken om at imødegå bestemmende indflydelse. Det fremgår også af de nye notater, at partierne løbende er blevet orienteret om, at embedsmændene satser på tro- og love-erklæring som det konkrete – og eneste – greb til at modvirke bestemmende indflydelse, og at modellen er blevet forbedret siden 2016.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har »videreudviklet modellen med tro- og love-erklæringer, bl.a. gennem krav om, at styrelsen kan forlange, at andre personer – end de, der har nået koncentrationsloftet – skal indsende erklæringer samt endvidere, at styrelsen har adgang til at bede om oplysninger om finansiering af fartøjer og ejerandele, herunder oplysninger om eventuel kaution og långivning,« skriver embedsmændene. I det nye notat står der også, at partierne skriftligt har godkendt de konkrete formuleringer og således været vidende om, hvordan styrelsen har grebet opgaven an.

Konfronteret med, om det trods alt er formildende for ministeren, at modellen er blevet forbedret, og at partierne løbende er blevet orienteret, svarer Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

»Det synes jeg ikke. Det er en mellemregning. Vi har bedt om alle punkter; nu indrømmer ministeren, at han havde fire forslag i lommen, og at tro- og love-erklæringer måske er det mest virkningsløse indgreb. Det virker kun til bestemmende indflydelse, og embedsmændene har ikke andre forslag til dette område.«

Mandag aften sendte ministeren en redegørelse til Folketingets partier, hvor hans ministerium gjorde det klart, at Esben Lunde Larsen også sad med oplysninger om to tiltag mod kvotekonger under efterårets forhandlinger om et servicetjek af fiskeriområdet, som partierne på Christiansborg ikke fik at se.

Her forklarer ministeriet, at ministeren havde fire forslag med til forhandlinger, og at forslag nummer et og tre blev frembragt og senere blev en del af fiskeriaftalen med partierne uden om regeringen.

»Set i bakspejlet ville det have været hensigtsmæssigt, hvis punkt to og fire på baggrund af partiernes interesse også var blevet oversendt til partierne bag Fiskeripakken, så de kunne have foretaget deres egen bedømmelse af forslagene her i foråret,« står der i redegørelsen.

Denne oplysning er ny i forhold til de oplysninger, som ministeren frembragte under samrådet fredag.

Her til formiddag undskyldte Esben Lunde Larsen i klare vendinger for at have tilbageholdt oplysninger for Folketinget:

»Jeg burde have viderebragt disse oplysninger, da det ville have bistået de enkelte partier i deres arbejde med at begrænse kvotekoncentration og kvotekonger. Det beklager jeg, at det ikke er sket. Det er mit ansvar som minister, at det ikke er sket. Og det ansvar påtager jeg mig,« udtalte Esben Lunde Larsen tirsdag formiddag i en pressemeddelelse.

Berlingske ville gerne have haft en kommentar fra Esben Lunde Larsen på, at han nu også er anklaget for at tale usandt i samråd i Folketinget. Ministeren ønsker ikke at kommentere denne artikel, meddeler Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.