Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny aftale skubber patienter fra sygehuse over til egne læger

Finansieringen i en ny aftale med regionerne baseres i høj grad på telemedicin og udflytning af opgaver.

Finansieringen i en ny aftale med regionerne baseres i høj grad på telemedicin og udflytning af opgaver.
Finansieringen i en ny aftale med regionerne baseres i høj grad på telemedicin og udflytning af opgaver.

Praktiserende læger og kommunale sundhedshuse skal overtage en del af sygehusenes opgave for at effektivisere sundhedsvæsnet, fremgår det af den nye økonomiaftale med Danske Regioner.

»Det er faktisk en del af løsningen at skubbe opgaven ud tættere på borgerne,« siger finansminister Kristian Jensen (V).

Samtidig skal et teknologibidrag på en halv milliard sørge for, at regionerne fortsat effektiviserer, når det omstridte produktivitetskrav afskaffes.

Produktivitetskravet har hidtil tvunget regionerne til hvert år at effektivisere to procent.

Men det afløses af teknologibidraget på en halv milliard kroner, der skal få sundhedsområdet til at bruge nye teknologiske løsninger til at effektivisere.

Samtidig indføres et nyt princip til styre regionernes økonomi - nærhedsfinansiering - der ifølge Finansministeriet skal finansiere 1,5 milliard af regionernes finansiering i 2019.

Det er betinget af, at regionerne leverer på aftalte mål.

»Vi har lavet en ny finansiering. Vi kunne godt se, at den måde to procents kravet lå på, hvor man talte, hvor mange behandlinger der var, ikke altid var til gavn for patienten.«

»Det vi får nu, det er en styring, der i høj grad hænger sammen for patienten, så man lægger behandlingerne den samme dag, så man kun har én kontakt, og at man prøver at flytte en lang række af de services, der er, tættere på borgerne,« siger Kristian Jensen.

Ifølge ministeren kan der hentes meget effektivisering ved at flytte opgaver ud til de praktiserende læger, når det eksempelvis gælder KOL-patienter og diabetespatienter.

Også selv om supersygehuse, hvor behandlinger samles få steder rundt om i landet, længe har optaget regeringen.

Danske Regioners formand Stephanie Lose (V) tror på, at et større samarbejde med de praktiserende læger kan lykkes.

Samtidig øjner hun muligheder i brugen af telemedicin, hvor patienter konsulteres virtuelt og en udflytning af opgaver til kommunerne.

»Vi vil gerne bidrage med flere udgående funktioner fra sygehusene, det kunne være mere telemedicin, det kunne være aftaler med kommunerne,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.