Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny aftale skal få danskere til at blive længere på arbejdsmarkedet

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en ny aftale om danskernes pension.

Se mere

Flere skal spare op til deres egen pension. Og flere danskere skal blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

Det er hovedmålene i den aftale om danskernes pension, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag har indgået på et møde i Finansministeriet.

V-regeringen spillede oprindeligt ud med, at alle danskere skulle blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet. Det indgik i den såkaldte 2025-plan fra august sidste år.

Det er dog pillet ud af aftalen efter pres fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. I stedet forsøger aftalepartierne via incitamenter at gøre det mere attraktivt at gå senere på pension og spare op til sin egen alderdom.

Finansminister Kristian Jensen (V) siger:

»Danmark bliver stærkere og tryggere, når borgerne bedre kan tage vare på sig selv. Derfor skal det kunne betale sig at arbejde, og det skal betale sig at spare op til pension.«

»Begge disse principper tager denne aftale hånd om, når vi gør det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet og forbedrer incitamentet til at spare op,« siger Kristian Jensen.

Ifølge finansministeren har det ikke været muligt at lave en samlet beregning på, hvor mange der vil vælge at blive længere på arbejdsmarkedet som følge af aftalen.

Med aftalen vil regeringen og Dansk Folkeparti belønne dem, der bliver nogle ekstra år på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage, så snart det er muligt.

Derfor bliver det muligt skattefrit at få udbetalt sine efterlønsbidrag, mod at man frasiger sig muligheden for at gå på efterløn.

Samtidig bliver det mere fleksibelt end i dag at få udbetalt sin folkepension på et senere tidspunkt, hvis man vælger at arbejde efter folkepensionsalderen.

Det betyder, at den enkelte selv kan vælge, om den udskudte pension skal udbetales som et engangsbeløb eller over en længere periode.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.