Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny 2025-plan: Med disse fem greb vil regeringen få danskerne til at arbejde mere

Trods aflysningen af en fremrykket stigning i pensionsalderen holder Løkke-regeringen fast i at øge beskæftigelsen med op mod 60.000. Fem indsatsområder skal få flere danskere til at arbejde mere. »Midlet er for os ikke så afgørende. Målet er det afgørende,« siger V-ordfører.

Se mere
»Danmarks udsigter er lyse, hvis vi formår at fortsætte reformsporet,« udtaler finansminister Kristian Jensen i forordet til regeringens 2025-plan, »Vækst og Velstand 2025«.
»Danmarks udsigter er lyse, hvis vi formår at fortsætte reformsporet,« udtaler finansminister Kristian Jensen i forordet til regeringens 2025-plan, »Vækst og Velstand 2025«.

Det er kun godt en uge siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stødte panden mod den politiske mur i forhold til den bebudede fremrykning af en stigning i pensionsalderen.

Alligevel holder regeringen med sin nye 2025-plan fast i en ambition om at øge beskæftigelsen med 55-60.000 personer de kommende år.

Det fremgår af Løkke-regeringens nye økonomiske fremskrivning, »Vækst og Velstand 2025«, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Trekløverregeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og de Konservative har fokus på fem indsatsområder, der skal få danskerne til at arbejde mere:

* Tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for unge.

* Færre der modtager offentlig forsørgelse.

* Flere der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet.

* En øget gennemsnitlig arbejdstid.

* Rekruttering af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

Netop i spørgsmålet om reformer, der skal øge arbejdsudbuddet, er regeringen ellers hegnet inde af Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der gennem den seneste tid kun er blevet mere klare i deres afvisning af såkaldte arbejdsudbudsreformer.

Senest med S-formand Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahls fælles front mod at fremrykke en stigning i pensionsalderen, som Løkke ellers fremlagde med sin første 2025-plan. Den parlamentariske modstand fik sidste søndag statsministeren til at erkende nederlaget og aflyse ændringerne i pensionsalderen.

V-ordfører: »Jeg synes ikke, man kan sige, at det gør ondt på nogen«

Aflysningen ændrer dog ikke ved, at der er et behov for at øge arbejdsudbuddet på grund af befolkningsudviklingen, påpeger Venstres finansordfører, Jacob Jensen.

»Vi har den udfordring, som er enhver bekendt, at vi har en sammensætning i befolkningen, der bliver ældre og ældre, hvilket i sig selv er positivt. Det betyder bare også, at der kommer et større udgiftspres, og at der bliver færre og færre til at trække læsset på arbejdsmarkedet. Midlet er for os ikke så afgørende. Målet er det afgørende. Og målet er at få flere med på arbejdsmarkedet, fordi vi får brug for flere hænder,« siger Jacob Jensen.

Kommer de aflyste ændringer i forhold til pension så ikke alt andet lige til at betyde, at de fortsatte initiativer, der gør ondt på nogen, så kommer til at gøre mere ondt?

»Jeg synes ikke, man kan sige, at det gør ondt på nogen, at man giver et incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet gennem for eksempel modregningsordninger. At man giver en skattelettelse, eller at der hentes kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, kan jeg ikke se, skulle gøre ondt på nogen. Men det er klart, at hvis man fjerner et af redskaberne, som var at hæve pensionsalderen nogle måneder for dem, som kan, så fjerner man også den effekt, det ville have givet. Derfor er man nødt til at skrue lidt mere på de håndsving, som skal give effekten.«

Præcis hvilke reformer, regeringen vil foreslå for at øge beskæftigelsen, står ikke nedfældet i 2025-planen, men regeringen arbejder med initiativer på fem indsatsområder.

Regeringen vil fremlægge et udspil til en omlæggelse af SUen. Også i 2025-planen fra sidste år indgik en SU-reform, men et konkret udspil er endnu ikke fremlagt. Ved derudover at tilskynde unge til at træde tidligere ind på arbejdsmarkedet, arbejde ved siden af studierne og bruge færre år i uddannelsessystemet ønsker regeringen at øge beskæftigelsen med 10.000 personer.

20.000 fra ledig til job

Omkring 20.000 personer skal flyttes fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Det skal bl.a. ske ved at tilskynde folk til at tage et arbejde. Til efteråret vil regeringen præsentere et udspil til Jobreformens anden fase, som blandt andet skal sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster. Desuden er det hensigten, at langt flere flygtninge og indvandrere skal i beskæftigelse.

I forvejen har et politisk flertal vedtaget et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel samt en integrationsydelse, der alt sammen har til hensigt at skubbe flere ud på arbejdsmarkedet.

Desuden skal det gøres mere attraktivt for ældre danskere at blive længere tid på arbejdsmarkedet. På den måde agter regeringen at få 5-10.000 flere i beskæftigelse.

I samme boldgade planlægger regeringen initiativer, der skal få flere af de arbejdstagere, der allerede er i arbejde, til at øge antallet af timer på jobbet.

»Den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget i Danmark er blandt de laveste i OECD. Regeringen vil blandt andet fremlægge forslag til at reducere skatten på den sidst tjente krone for grupper på arbejdsmarkedet, så incitamentet til at gøre en ekstra indsats øges,« skriver regeringen i sin 2025-plan.

Dette indsatsområde ventes at øge beskæftigelsen med, hvad der svarer til 10-15.000 fuldtidspersoner.

Endelig agter regeringen at øge arbejdsudbuddet med »mindst 5.000 personer« gennem højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

At regeringen vil fortsætte ad reformsporet, står klart med udspillet »Vækst og Velstand 2025«, hvor finansminister Kristian Jensen (V) i forordet udtaler:

»Danmarks udsigter er lyse, hvis vi formår at fortsætte reformsporet. Erfaringerne viser, at det er muligt. De reformer, som Folketinget har gennemført de seneste årtier af efterløn, skat og dagpenge, kontanthjælp samt andre reformer af arbejdsmarkedet, har haft store positive effekter. Dommedagsprofetierne er blevet gjort til skamme. Og nu er vores udgangspunkt stærkere end nogensinde.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.