Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu vil Venstre have et opgør med muslimske tørklæder i skoler: »Det symboliserer dominans fra islam «

Unge muslimske piger skal ikke bære tørklæde i folkeskolerne, mener Venstre, der kalder påklædningen et symbol på dominans og undertrykkelse. Skolerne skal tage et opgør med det, siger V-ordfører, hvor forbud mod tørklæder kan komme på tale. Partiet vil dog ikke lovgive om det.

Det muslimske tørklæde symboliserer dominans fra islam, og derfor skal unge muslimske piger ikke gå med tørklæde på de danske folkeskoler.

Det mener regeringspartiet Venstre, som nu for første gang stiller spørgsmålstegn ved, om det muslimske tørklæde hører hjemme på skolerne.

I et debatindlæg i torsdagens Berlingske skrev partiets udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth (V), at han »ikke længere kan se stiltiende på, at flere og flere piger med muslimsk baggrund går med tørklæde i vores danske skoler«, og at »tørklædet repræsenterer en af de mørkeste, mest undertrykkede dele af islam«.

Derfor opfordrer han i et uddybende interview nu folkeskolerne til at tage et opgør med tørklæderne.

»Det symboliserer dominans fra islam,« siger Marcus Knuth

»Det er problematisk, at det er blevet en accepteret del af skolegangen i Danmark, at hvis du er ung muslimsk pige, så bliver du påduttet af din familie, uagtet om du har lyst til det eller ej, at du skal gå med tørklæde. Det er første skridt mod, at islam dominerer deres liv,« siger han.

Hvor ved du fra, at muslimske piger mod deres vilje bliver påduttet til at bære tørklæde?

»Hvis man bare kender en smule til islam, så ved man, at det er fordi, at kvinden skal tildækkes, fordi hun ikke må tiltrække opmærksomhed fra andre mænd. Det er et problem, at unge skolepiger ikke nødvendigvis får muligheden for selv at vælge,« siger Marcus Knuth.

Knuth: Jeg hilser et forbud velkomment

Marcus Knuth henviser til, at der har været en markant stigning i antallet af muslimske piger, der kontakter hotlinen »Etnisk Ung« for at søge hjælp mod familier, der bestemmer over pigernes tilværelse herunder, hvordan de skal gå klædt. Hotlinen drives med støtte fra Udlændinge-og Integrationsministeriet.

I 2015 var der i alt 1.207 unge, der henvendte sig. Det er en stigning på 767 siden siden 2009, hvor kun 440 unge henvendte sig.

»At se 12-årige piger indhyllet i tørklæde hører ikke hjemme i Danmark. Hvis man har en skole, hvor der er et reelt problem med undertrykkelse og negativ social kontrol af unge piger, og at skolen føler, at det er nødvendigt at lave et egentligt forbud, så hilser jeg det velkomment,« siger Marcus Knuth.

Han påpeger, at det specifikt fremgår i folkeskoleloven, at den danske folkeskole skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og at »det muslimske tørklæde symboliserer den diametrale modsætning«.

»Folkeskolerne bør gøre meget mere for at imødegå tørklæder hos unge piger. Jeg mener, at en dansk folkeskole bør være et fristed, der reflekterer det frie og åbne samfund, som vi har i Danmark. Det er nu engang ikke en kerneværdi i Danmark at påtvinge kvinder at gå helt eller delvist med tildækning.«

Siger du så ikke også indirekte, at skolerne i højere grad skal forbyde tørklæder?

»Jeg mener, de skal imødegå det.«

Og hvad betyder det?

»Hvis skolerne kan løse det igennem dialog, så er det fint. Men hvis et forbud mod tørklæder er sidste udvej på en skole, der har problemer med negativ social kontrol, og hvor pigerne i de små klasser går med tørklæder, så hilser jeg det velkomment. Men det er ikke det samme som at sige, at man bare skal forbyde det fra Christiansborg.«

Hvad hvis muslimske piger i kraft af deres tro har lyst til at bære tørklæde?

»Når der er så mange unge muslimske kvinder, der søger hjælp fra dominerende familier, fordi de bliver påduttet med, hvad man skal have på fra man er helt lille, så har vi et problem.«

Er det okay, at man går ind og blander sig i, hvordan muslimske piger går klædt?

»Det er en meget hårfin balance. Da vi lavede 24-års reglen, lavede vi også et indgreb i folks frihed, fordi der var et kæmpe problem med tvangsægteskaber. Her ser vi, at der er et kæmpe problem med negativ social kontrol med massevis af unge muslimske kvinder, der henvender sig, fordi de ikke selv bestemmer, hvordan de går klædt. Det er det, vi skal tage et opgør med.«

»Det bedste ville være, hvis de muslimske organisationer og foreninger selv gik ud og sagde: »Prøv og hør her, kære venner. Nu bor vi i Danmark, og her er kvinden ikke rangeret lavere end manden. Her behøver kvinden ikke at være tildækket«. Men det er nok urealistisk, at de gør det, fordi de ikke har gjort det tidligere.«

»Det ikke er noget, de selv har valgt«

Er det en liberal tilgang at blande sig i, hvordan man går klædt?

»Nej. Det er det ikke. Men man ser, at vores frihed blevet brugt imod os som et våben til at underminere og udhule den selvsamme frihed. Hvis du vil skabe ægte frihed, er du nødt til at opstille nogle rammer. Og inde for de rammer, er der frihed.«

»Vi har tidligere haft diskussionen i forhold til tvangsægteskaber. Så nej, det er ikke liberalt at blande sig i, hvor gammel du må være, før du kan få din ægtefælle hertil, om du må ytre det ene eller andet hadske, eller om små piger skal gå med tørklæde.«

Skal der på sigt være total forbud mod at bære tørklæde i det offentlige rum?

»Det skal der ikke. Men når du har skoler, hvor der er eksempler på, at mange piger eksempelvis går med tørklæde, så håber jeg, at skolerne tager et opgør med det for de unge pigers friheds skyld.«

»Det er kun fornuftigt, hvis man gerne vil minde unge muslimske piger, der er opvokset i Danmark, om, at vi er et frit land. Og så skal man give dem muligheden for selv at kunne bestemme, og det kan man gøre ved, at man i skolen ikke går med tørklæde.«

Hvad skal konsekvensen være, hvis en muslimsk pige ikke vil tage sit tørklæde af, hvis der er forbud mod at bære det på hendes skole?

»Det, der får mine alarmklokker til at ringe, er, når man ser 11-12-årige piger har muslimsk tørklæde på. Der tænker jeg, at det ikke er noget, de selv har valgt. Det er noget, de er blevet påduttet af familien.«

Men hvad skal konsekvensen være? Skal man smides ud af skolen?

»Hvis problemet vokser sig større og større, så har skolerne muligheden for at sige, at man ikke er velkommen.«

Hvorfor vil I ikke lave en lovgivning, der forbyder muslimske piger at bære tørklæde, hvis I mener, det er kvindeundertrykkelse?

»Der er en række problemer, som vi heller ikke går ind og lovgiver om. Eksempelvis ser vi skoler, hvor eleverne taler meget arabisk med hinanden, også mens undervisningen står på. Men du kan ikke lovgive omkring det. Men vi mener, at skolerne skal tage et opgør med det.«

»Hvis der kun er en pige i en skole, der går med tørklæde, og hun siger, at hun gør det af egen fri vilje, så er der ikke noget problem. Men når du ser skoler, hvor mange helt unge piger går med tørklæde, så stiller jeg spørgsmålstegn ved, om de gør det af egen fri vilje, eller om det er noget, der falder ind under social negativ kontrol,« siger Marcus Knuth.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.