Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu vil minister »urimelige« parkeringsregler til livs

Transportminister Ole Birk Olesen vil pålægge den private parkeringsbranche at oprette et uvildigt klagenævn.

Se mere
ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Bilister, der vil klage over en parkeringsafgift på en kommunal parkeringsplads, har pligt til at få klagen behandlet sagligt i kommunen.

Men bilister, der vil klage over en parkeringsafgift på et offentligt tilgængeligt privat område, er nødt til at gå rettens vej.

Det går ud over bilistens retssikkerhed, og derfor vil transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) pålægge den private parkeringsbranche at oprette et uvildigt klagenævn.

»Med retten til at give en bøde følger også, at man skal give mulighed for at klage over bøden på en måde, der ikke er dyrere, end selve bøden er. Det er en mangel, at de ikke har gjort det tidligere, og det retter vi op på,« siger Ole Birk Olesen.

Der har i ministerens optik været »alt for mange sager om urimelige parkeringsbøder«:

»Og så er det med at skulle hive parkeringsfirmaet i retten simpelthen bare en for omstændelig proces for at spare en parkeringsafgift på 500 eller 750 kroner.«

Hvordan skal det sikres, at klagenævnet bliver uvildigt, når det er firmaerne selv, der skal drive det?

»Det må vi se på helt konkret. Men jeg tror ikke, det bliver noget problem. Der vil jo også være en minister, der holder øje med processen.«

Risikerer man ikke, at priserne vil stige, når firmaerne pålægges at drive et klageorgan, der alt andet lige vil koste dem flere ressourcer?

»Jo. Prisen vil muligvis stige en smule, fordi det er en ekstra omkostning for parkeringsfirmaerne, og den ekstra omkostning kan de kun finansiere ved at gøre det almindelige parkeringsgebyr en smule højere.«

»Det er en omkostning, man må tage med, for at få noget retssikkerhed på området. Det tror jeg, de fleste bilejere er helt tilfredse med – at der måske kan komme en krone eller to mere på regningen,« siger Ole Birk Olesen.

Lovforslaget indeholder også en ændring af det nuværende forbud mod standsning og parkering i yderrabatten.

Det har vist sig at have en utilsigtet konsekvens for private grundejere, hvis ejendom grænser op til en vej, påpeger ministeren:

»Det har blandt andet betydet, at en borger i Nordjylland ikke har kunnet parkere en trailer på græsplænen foran sit hus, selv om græsplænen lå på borgerens egen grund,« siger Ole Birk Olesen.

»Det er ikke rimeligt. Derfor foreslår jeg, at vi ændrer denne bestemmelse, så der ikke er nogen tvivl om, at man selvfølgelig må parkere en trailer på sin egen grund,« siger Ole Birk Olesen.

Han vil også ændre reglerne om, at en kommune sammen med politiet kan forbyde kørsel på private fællesveje i byer og bymæssige områder uden at inddrage grundejerne først.

»Det kan ikke være rimeligt, at man som beboer kan få et forbud mod bilkørsel på den vej, man bor på, uden at man bliver inddraget i beslutningen.«

»Derfor foreslår jeg, at kommunen skal indhente samtykke fra grundejerne på private fællesveje, inden man kan udstede et sådant påbud,« siger Ole Birk Olesen.

Høringsfristen for lovforslaget udløber 26. januar. Derefter bliver det fremsat i Folketinget.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.