Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu undskylder ministeren over for Folketinget - fire gange

Jeg påtager mig ansvaret, lyder det fra miljøminister Esben Lunde Larsen efter pres fra både DF og opposition.

Arkiv
Arkiv

København. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) undskylder nu over for Folketinget i sag om fiskekvoter. Det skriver han i en pressemeddelelse.

»Jeg vil gerne undskylde over for Folketingets partier, at der er forslag til at modvirke kvotekoncentration og kvotekonger udviklet af mit ministerium, som jeg ikke har oversendt til Folketinget,« udtaler ministeren.

»Jeg burde have viderebragt disse oplysninger, da det ville have bistået de enkelte partier i deres arbejde med at begrænse kvotekoncentration og kvotekonger. Det beklager jeg, at det ikke er sket. Det er mit ansvar som minister, at det ikke er sket. Og det ansvar påtager jeg mig,« tilføjer Esben Lunde Larsen.

Ministeren anklages for at holde oplysninger tilbage for Folketinget af både støttepartiet Dansk Folkeparti og oppositionen.

Mandag aften begyndte det politiske stormvejr for alvor at ruske omkring Esben Lunde Larsen.

For da ministeren var i samråd fredag, udtrykte han sig "upræcist". Det skrev Miljø- og Fødevareministeriet i en redegørelse, der var vedhæftet et svar til Folketinget mandag.

Det skete, da han skulle oplyse, hvilke informationer han havde videregivet til de borgerlige partier.

Ministeren har også haft kendskab til flere forslag til at begrænse de såkaldte kvotekonger, end han tidligere har oplyst, forklarer redegørelsen.

Kvotekonger er fiskere med store fangstkvoter.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, oplyste tidligere tirsdag morgen, at partiet på et gruppemøde senere tirsdag vil tage stilling til, om de fortsat har tillid til ministeren.

»Jeg vil gerne undskylde, at samarbejdet ikke har været godt omkring arbejdet med at modvirke kvotekoncentration og kvotekonger,« siger Esben Lunde Larsen.

»Det ligger mig meget på sinde, at der både er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem regeringen og Folketingets partier. Jeg vil nu gøre mit yderste for at medvirke til at gennemføre Folketingets fiskeriaftale både i ord og ånd. Blandt andet i forhold til de såkaldte kvotekonger,« tilføjer ministeren.

Læs hele pressemeddelelsen her:

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.