Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu står bankerne skoleret på Borgen: Forstå #panamapapers på 2 min. og 52 sek.

Flere danske banker står skoleret for Folketingets Skatteudvalg under en høring på Christiansborg i forbindelse med lækket af de såkaldte panamapapers. Få overblikket over sagen her.

A company list showing the Mossack Fonseca law firm is pictured on a sign at the Arango Orillac Building in Panama City in this April 3, 2016 file photo. REUTERS/Carlos Jasso/Files TPX IMAGES OF THE DAY
A company list showing the Mossack Fonseca law firm is pictured on a sign at the Arango Orillac Building in Panama City in this April 3, 2016 file photo. REUTERS/Carlos Jasso/Files TPX IMAGES OF THE DAY

I dag har Folketingets Skatteudvalg holdt en offentlig høring i Landstingssalen på Christiansborg, hvor blandt andre bankesektoren har stået skoleret og forklareret deres involvering i den formentlig største sag om mulig skatteunddragelse i historien.

Men hvad er det nu lige, Panamapapers er? Hvad betyder et offshore-selskab? Hvilken statsminister er faldet på baggrund af sagen, og hvorfor er det, at danske banker står i skudlinjen?

Politiko.dk giver dig et overblik over sagen her.

Hvordan begyndte det?

Søndag aften i forrige uge breakede mere end 100 medier verden over – herunder DR og Politiken - historien om de såkaldte Panamapapers.

Den tyske avis Süddeutsche Zeitung havde fået et læk af 11,5 mio. dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, der indeholder emails, mødereferater og andre tekstdokumenter om Mossack Fonseca og dets kunder.

Den tyske avis delte sit materiale med ICIJ, der er et internationalt samarbejde mellem store medier, herunder altså DR og Politiken, der laver undersøgende journalistik. ICIJ har tidligere afsløret sager om skattely i Luxembourg og lukkede bankkonti i Schweiz.

Medierne har kaldt lækket for det største nogensinde givet til journalister.

Hvem er involveret?

Dokumenterne viser, hvordan Mossack Fonseca hjælper narkokarteller, politikere, sportsstjerner og andre velhavere fra hele verden med at gemme formuer i skattely i Panama og andre skattelylande som bl.a. De Brittiske Jomfruøer og Seychellerne.

Blandt andre er Vladimir Putin, Ukraines præsiden,t Viktor Porosjenko, Islands statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson, der er trådt tilbage på grund af sagen, og Lionel Messi kædet sammen med Mossack Fonseca. Herhjemme har Stein Bagger og rigmanden og tidligere ejer af Illum, Harry Rosenberg, blandt andre haft selskabner gennem Mossack Fonseca.

En lang række af verdens største banker har ligeledes været i fokus i Panamapapers.

Herhjemme gælder det Jyske Bank og især Nordea, der kun er overgået af ti andre banker verden over, når man måler antallet af selskaber gennem Mossack Fonseca.

Nordea har over årene hjulpet et stort antal kunder med at købe de såkaldte offshoreselskaber i Mossack Fonseca.

Helt præcist har de hjulpet 369 kunder, hvoraf de 91 selskaber stadig var aktive sidste år. Det giver nordens største bank en lidet flatterende 5. plads blandt alle verdens banker.

Hvordan foregår det konkret?

Mossack Fonseca opretter en virksomhed i Panama eller et andet skattelyland - et såkaldt offshore-selskab - for en person, der af en eller anden årsag ønsker at holde sin formue skjult. Det kunne f.eks. være for skattemyndigheder eller politi eller af private årsager.

Mossack Fonseca indsætter en bestyrelse, der reelt ikke har nogen som helst indflydelse og ikke på nogen måde er involveret i virksomheden. Samtidig bliver der lavet et hemmeligt dokument, der sikrer ejeren af virksomheden fuld råderet over formuen i selskabet, selvom der altså sidder en bestyrelse.

Bestyrelsesmedlemmerne er altså rene stråmænd, der er indsat proforma. I de mest groteske tilfælde sad en kvinde som medlem af flere end 600 bestyrelser - selv om hun var død syv år inden. En anden kvinde fra Panama sad i flere end 11.000 bestyrelser på samme tid.

Ejernene af virksomheden i skattely skal ikke betale skat af formuen, når pengene ikke er tjent i f.eks. Panama. Og når de hjemlige skattemyndigheder - f.eks. Skat her i Danmark - ikke kan se formuen, kan der heller ikke kræves den skat, der eventuelt skulle betales til hjemlandet.

Hvor kommer bankerne så ind i billedet?

Nordea har via sin afdeling i Luxembourg hjulpet sine kunder med at oprette de fiktive virksomheder gennem Mossack Fonseca.

Banken er derfor blevet kritiseret for at medvirke til potentiel skatteunddragelse. Nordea har efter sagen er rullet meddelt, at de øjeblikkeligt stopper alt samarbejde med Mossack Fonseca.

Er det ulovligt?

Ikke nødvendigvis.

Det er ikke ulovligt at skjule penge i virksomheder i f.eks. Panama. Men skjuler man penge, der skulle være betalt skat af, er det skatteunddragelse og dermed ulovligt.

Det siger politikerne om sagen:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen til dr.dk:

»Det er på alle måder nedslående og nedbrydende, at der er en trafik af formuer, der trækkes væk og som ikke underkastes beskatning. Det bliver jeg godt gammeldags sur, ærgerlig og irriteret over.«

»Jeg føler mig snydt på vegne af os allesammen. Vi kæmper en hård kamp for at skabe et samfund, hvor der er balance imellem udgifter og indtægter, hvor vi opkræver den skat, der er rimelig for at få det hele til at hænge sammen. Jo flere, der snyder i skat, desto mere skal andre mere rettroende mennesker betale.«

Skatteminister Karsten Lauritzen til Berlingske:

»Det er uretfærdigt over for de mange borgere, der betaler deres skat, at der er nogen, der kan snyde og skattespekulere på den her måde. Det gør mig ked af det som skatteminister, fordi det langt hen ad vejen er svært for mig at gribe ned i værktøjskassen og hive et værktøj frem, der løser det her problem i morgen.«

Socialdemokratiets EU-parlamentariker, Jeppe Kofod, der også er ordfører for Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg til Ritzau:

»Omfanget af den her skandale er enorm. Og det politiske svar må være både klart, kontant og effektivt. Jeg mener vi bør sortliste skattelylande og have mulighed for at fratage skattesnydsbanker og -rådgivere retten til at drive virksomhed i EU.«
Læs artiklen her.

Mette Gjerskov, Socialdemokraternes udviklingsordfører:

Liberal Alliances skatteordfører Merete Riisager:

»Hvis man har brudt loven, må man drages til ansvar. Så enkelt er det, og derfor bakker Liberal Alliance ikke op om idéen om skatteamnesti til virksomheder eller personer, som har benyttet sig ulovligt af skattely. Det er endnu for tidligt, at sige noget konkluderende om, hvad #panamapapers betyder for Danmark, for vi mangler fortsat klare svar på, hvem der måtte være involveret i ulovlige aktiviteter og sagernes omfang. Derfor mener jeg heller ikke, vi kan beslutte lovændringer, før vi kender sagernes sammenhæng. Myndighederne skal lige nu fokusere på at slå hårdt ned på ulovlig aktivitet, og skabe et overblik over problemernes omfang,« siger Merete Riisager i en pressemeddelelse.

...Og det siger Skat:

»Skat blev medio januar 2016 bekendt med en ny mulig lækagesag med oplysninger, der vedrører Panama. Skat har kontaktet vores internationale samarbejdsparter i umiddelbar forlængelse heraf, for at få afklaret størrelse, omfang mv. af sagen,« skriver Skat i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet og fortsætter:

»Såfremt der i deres materiale findes oplysninger om danskere eller oplysninger, der er i det hele taget er relevant for Danmark, vil disse blive fremsendt til SKAT efter aftalerne om spontane oplysninger. Skat er i løbende dialog med andre landes skattemyndigheder, men det er ikke muligt at udtale sig om en egentlig tidshorisont.«

Sagen fortsætter på fredag, hvor bankerne er indkaldt til møde på skatteminister Karsten Lauritzena kontor.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.