Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu skal universiteterne have en overhaling

Uddannelses­minister Morten Østergaard (R) tager nu konsekvensen af en stribe meldinger om dalende kvalitetsniveau på de videregående uddannelser og nedsætter onsdag et ekspertudvalg til at kulegrave området.

Uddannelsesminister Morten Østergaard slår til lyd for mere undervisning af de studerende på de videregående uddannelser. Her ses en forelæsning i dansk på Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, Københavns Universitet Amager.
Uddannelsesminister Morten Østergaard slår til lyd for mere undervisning af de studerende på de videregående uddannelser. Her ses en forelæsning i dansk på Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, Københavns Universitet Amager.

På trods af milliardinvesteringer og rekordoptag på de videregående uddannelser år efter år får uddannelsesminister Morten Østergaard (R) den samme melding fra studerende, erhvervsliv og censorer: Kvaliteten på uddannelserne er dalende.

Den kritik kalder han »umulig at sidde overhørig«, og derfor præsenterer han onsdag et hurtigtarbejdende ekspertudvalg, som får til opgave at kulegrave de videregående uddannelser og komme med anbefalinger, der kan sikre bedre faglighed for de studerende, større relevans for erhvervslivet og et forbedret samfundsøkonomisk afkast af de investerede milliarder.

»Vi underpræsterer i dag. Vi kan udfordre de dygtigste mere og hæve gennemsnittet for, hvor dygtig man bliver, hvis vi er indstillet på det, og hvis vi har fokus på det,« siger Morten Østergaard og slår fast, at et »vigende kvalitetsniveau« er uacceptabelt:

»Det er en negativ spiral, som vi er nødt til at vende.«

Derfor skal de videregående uddannelser nu have en ordentlig overhaling – på samme måde som erhvervsuddannelserne, og som folkeskolen allerede har fået. Opskriften er velkendt: Et udvalg af uafhængige eksperter skal give området et 360-graders eftersyn og komme med konkrete anbefalinger. De første skal ligge på uddannelsesministerens bord i marts 2014, så regeringen allerede næste år kan udforme potentielt gennemgribende reformer af det videregående uddannelsessystem.

»De dårlige undskyldningers tid er forbi. Det skal være slut med abekasteriet. Det må vi lægge bag os. Nu handler det om at få en fordomsfri debat og et totaleftersyn af vores uddannelser på kryds og tværs ved hjælp af sådan et ekspertudvalg. Vi kommer her til at bevæge os på kanten – og for min skyld gerne midt i suppedasen – af en masse tabuer,« siger Morten Østergaard og understreger, at det nu er hans ansvar »at få gjort noget ved« den dalende kvalitet.

»Vi er nødt til at have ambitionen om, at vi er dygtigere end de andre, og det kræver en opadgående kvalitetsspiral og ikke en nedadgående.«

Vækstbremse

Alt er i spil, understreger uddannelsesministeren, der bl.a. vil have undersøgt, om de lovgivningsmæssige rammer er forkerte: Om det er den måde, de mange penge bliver fordelt på – altså det såkaldte taxametersystem – der ikke understøtter kvaliteten, eller om det er institutionernes arbejde med kvalitet, der ikke kommer tæt nok på erhvervslivets ønsker.

Allerede i foråret bebudede Morten Østergaard i et interview med Berlingske, at de videregående uddannelser skulle nedtone fokus på den offentlige sektor og i stedet have langt større opmærksomhed på det private arbejdsmarked, hvor de fleste job ville blive skabt i de kommende år. Men nu skærper han retorikken. Han mener nemlig, at universitetsverdenens manglende opmærksomhed på erhvervslivets behov kan være en decideret vækstbremse.

»Vi er nødt til at kunne levere velkvalificeret arbejdskraft til den private sektor i Danmark. Det gør vi ikke i tilstrækkeligt omfang nu. Der er simpelthen for svage kompetencer til, at vi kan have de høje forventninger til væksten, som vi har« siger han.

En pionerreform

Problemet står klart nu, hvor både den generelle ledighed og dimittendledigheden er højere, end regeringen kunne ønske sig, men hvor der stadig er en række brancher, som skriger efter velkvalificeret arbejdskraft, siger Morten Østergaard og fortsætter:

»Det er utilgiveligt, når vi er det land, der investerer mest i uddannelse (af BNP blandt OECD-landene, red.).«

En reform af hele det videregående uddannelsessystem, som regeringen har på tegnebrættet, er ifølge Morten Østergaard aldrig blevet gennemført før. Et af målene er at sikre, at niveauet på de videregående uddannelser bliver så højt, at studierne er fuldtidsarbejde for de studerende, sådan som SU-reformen har lagt op til.

»Jeg bider mærke i, at de studerende synes, der sker for lidt på deres uddannelser. Både dem, der tager de længste og de dyreste uddannelser, og dem, der tager kortere uddannelser. De siger alle som én, at der sker for lidt, og at deres uddannelser ikke er intensive nok. Der er for få timer, de får for lidt vejledning og der er for lidt struktureret tid. Derfor mener jeg, at udbyttet kan blive højere, hvis vi forstår at tilrettelægge tiden anderledes,« siger Morten Østergaard, som ønsker en debat om, hvorvidt underviserne bruger nok tid sammen med de studerende.

Han mener, der er god grund til at ruske op i uddannelsessektoren. Herhjemme har vi i årevis »hvilet på laurbærrene med en forståelse af, at vi havde et stort uddannelsesforspring,« siger Morten Østergaard. Og det holder ikke længere:

»Det generelle billede er, at der mange steder er tidslommer, hvor man gør det, man har gjort i mange år, fordi ingen har forlangt andet. Men når tiderne ændrer sig, og både kompetencekrav og konkurrencen bliver hårdere, og de også er meget dygtige i Østeuropa, er virkeligheden bare, at vi oplever virksomheder, der flytter, fordi de kan få mindst den samme kvalitet og måske endda til en billigere løn andetsteds. Det gør det svært at argumentere for, at virksomhederne skal blive.«

Ved et pressemøde i Uddannelsesministeriet klokken 11.30 onsdag bliver der sat navne på ekspertudvalgets medlemmer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.