Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu melder en ud af fem asylansøgere sig som uledsaget barn

En rekordstor andel af alle asylansøgere meldte sig i 2016 som uledsagede mindre­årige. Flere af dem vurderes dog reelt at være over 18 år. Desperationen i flere lande er enorm. Regeringen: Vi står i en folkevandring.

Se mere
Arkivfoto. En rekordstor andel af alle asylansøgere meldte sig i 2016 som uledsagede mindre­årige. Flere af dem vurderes dog reelt at være over 18 år.
Arkivfoto. En rekordstor andel af alle asylansøgere meldte sig i 2016 som uledsagede mindre­årige. Flere af dem vurderes dog reelt at være over 18 år.

De kommer alene – uden forældre eller andre ved deres side. De har lettere adgang til at opnå beskyttelse her i landet. Og så fylder de mere og mere i den samlede mængde af asylansøgninger, som Danmark hvert år modtager.

Der er sket et markant skifte i asyltilstrømningen mod Danmark, viser de seneste 17 års asyltal fra Udlændingestyrelsen, som Berlingske har gennemgået: Der er kommet en langt større andel af uledsagede mindreårige. Ud af de 5.976 asylansøgere, der kom til Danmark i de første 11 måneder af 2016, oplyste hver femte, at de var under 18 år.

Det er den højeste andel af uledsagede mindreårige i den samlede asylstrøm siden 1999, som er det første år, der findes tal for i de officielle statistikker. I 2015, hvor der kom rekordmange asylansøgere til Danmark, var andelen ti procent – svarende til 2.144 uledsagede mindreårige – mens den i 1999 var blot én procent.

Knap halvdelen af dem, der meldte sig som uledsagede mindreårige i 2016, kom fra Afghanistan, mens Marokko, Eritrea og Somalia tilsammen også tegner sig for en stor del.

Generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, kalder stigningen »markant«. Han understreger, at det er vanskeligt at pege på en entydig forklaring, men han har et bud på, hvorfor flere asylansøgere melder sig som mindreårige.

»Det handler om, at der er rigtigt mange langvarige konflikter flere steder i verden, og vi har meget store flygtningepopulationer, hvoraf halvdelen er børn. Børnene er særligt hårdt ramt, og deres uddannelse og fremtidsudsigter er der simpelthen ikke,« siger han.

Andreas Kamm peger på, at Afghanistan, hvorfra de fleste uledsagede mindreårige kommer, er et sammenbrudt land, der har været præget af konflikt i mange år. I Eritrea føler mange – hovedsageligt unge mænd – sig tvunget til at flygte for ikke at blive rekrutteret til adskillige års militærtjeneste, mens store dele af Mellemøsten også er præget af konflikter, der blandt andet medfører, at store børnegrupper ikke går i skole.

Derfor ser mange forældre sig nødsaget til at sende deres børn af sted, mens der også er eksempler på, at de ældste børn tager af sted af egen drift, forklarer Andreas Kamm.

Stor tvivl om alderen

Mindreårige asylansøgere, der kommer til Danmark alene, har mere fordelagtige vilkår i asylsystemet end voksne. De har blandt andet ret til en hurtigere sagsbehandling, bedre mulighed for at søge om familiesammenføring, ret til en personlig repræsentant til at varetage deres interesser samt bedre mulighed for at få opholdstilladelse, selv om de har fået afslag på asyl.

Hovedsagligt er det børn mellem 15 og 18 år, der rejser af sted. Der findes endnu ikke tal for, hvor gamle de uledsagede mindreårige, der kom hertil i 2016, er, men i 2015 var 77 procent mellem 15 og 18 år. 17 procent var 12-14 år gamle, mens seks procent var i alderen 0-11 år.

I mange tilfælde er der dog stor tvivl om asylbørnenes alder, og opstår der en mistanke om, at et barn i virkeligheden er over 18 år, kan Udlændingestyrelsen bede om at få foretaget en aldersvurdering på Retsmedicinsk Institut. Det gør man blandt andet ved at røntgenfotografere tænderne samt gennem en samtale og en fysisk undersøgelse.

Det er ikke muligt at sige, hvor stor en procentvis andel af de uledsagede mindreårige, der udtages til alderstest. Men i 2016 blev der truffet 932 afgørelser om en asylansøgers alder, og i tre ud af fire tilfælde blev asylansøgeren vurderet til ikke at være mindreårig, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

I 2015 blev der truffet 351 afgørelser, og to tredjedele blev vurderet til at være voksne. De mange afgørelser i 2016 skyldes blandt andet, at der med det høje asyltal året før opstod en del ventetid på aldersvurderingerne.

Jytte Lindgård, formanden for Foreningen af Udlændingerets­advokater, møder mange af de uledsagede mindreårige, og hun peger på, at mange af dem ikke ved, hvor gamle de er. Men der er også tilfælde, hvor de forsøger at udgive sig for at være yngre, end de er.

»Det er forståeligt, at de gør det, for det sikrer dem bedre vilkår og øger deres chancer for at kunne blive i landet,« siger hun.

Jytte Lindgård oplever også, at de unge er rejst af sted af mange forskellige årsager.

»I mange tilfælde handler det om at komme i sikkerhed, fordi det er for farligt at blive i hjemlandet, og derfor sender deres forældre dem af sted. Men der er også unge, der kommer fra lande med et mindre asylmotiv, og i de tilfælde tyder det på, at det også bare handler om muligheden for at få en bedre fremtid samt at få familiesammenføring. Det er eksempelvis de nordafrikanske lande,« siger hun.

Hos Red Barnet melder national chef Kirsten Lund Larsen også om, at forældre sender deres børn af sted i håb om, at de kan få en bedre fremtid langt væk fra et usikkert hjemland, men også fordi de håber på at få familiesammenføring. Børnene er under hårdt pres.

»De børn og unge, der kommer hertil alene, befinder sig i en tilstand af krise. Der er meget på spil for dem, for de er både bekymrede for deres egen fremtid og for familien derhjemme. Det er også en af grundene til, at man hører om uroligheder på asylcentrene, for det kan nemt gå galt, når de unge er i et konstant alarm­beredskab rent psykisk og så møder en kultur, de ikke forstår,« fortæller hun.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) udtaler om tallene:

»Ud over en flygtningekrise, vi alle kan se, så er der heller ingen tvivl om, at vi gennemlever en folkevandring i disse år – også af unge. Det er vi nødt til at forholde os til, og derfor ser vi hele tiden på, om man kan gøre det mindre gunstigt at komme til Danmark. For jeg mener ikke, vi skal servicere de her unge på alle ledder og kanter, som vi ikke er forpligtet til,« siger hun.

Martin Henriksen, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, mener, at de nuværende regler på området er for lempelige, og han foreslår, at grænsen for, hvornår en asylansøger defineres som voksen, sættes ned til 15 år.

»Det vil gøre det sværere at lyve sig yngre. Vi mener ikke, at man behøver at give 17-18-årige ekstra beskyttelse. Det bedste ville være, hvis man afviste asylansøgere på grænsen. Så løser det her problem sig selv,« siger han.

Udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre er uenig:

»Vi skal huske, at det her er unge mennesker, som har befundet sig i en meget, meget desperat situation, og som alt for tidligt har måttet tage et alt for stort ansvar,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.