Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu kan unge selv vælge længden på deres grunduddannelse - og 7 andre centrale punkter i ny ungdomsuddannelse

Regeringen har onsdag præsenteret et udspil til en helt ny ungdomsuddannelse, der blandt andet samler en masse uddannelser i én og giver eleverne ret til selv at bestemme uddannelsens længde. Her får du et overblik over et par af udspillets centrale punkter.

Arkivfoto af :8. klasse fra Bjerregrav Skole, der er på besøg hos Fårup Betonindustri nord for Randers tirsdag d. 5. maj 2015, hvor de bl.a. får testet styrken i egne betonstøbninger. Besøget er et led i en kampagne for at hente elever til erhvervsuddannelserne.
Arkivfoto af :8. klasse fra Bjerregrav Skole, der er på besøg hos Fårup Betonindustri nord for Randers tirsdag d. 5. maj 2015, hvor de bl.a. får testet styrken i egne betonstøbninger. Besøget er et led i en kampagne for at hente elever til erhvervsuddannelserne.

Onsdag har regeringen præsenteret et helt nyt uddannelsesudspil, der er målrettet unge mellem 15 og 25 år, der endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse. Det sker som et led i regeringens nye ambition om, at 90 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det forsøger regeringen, at opfylde med det nye udspil, der blandt andet skal transformere seks uddannelser til ét stort uddannelsestilbud, rykke dansk- og matematikundervisningen ind i værkstederne og give hele ansvaret til kommunerne.

Men hvad indeholder udspillet ellers?

Berlingske har læst aftalen igennem og giver dig her et overblik over 9 centrale punkter.

1. Seks uddannelser bliver til én:

Et stort antal unge får ikke en ungdomsuddannelse, fordi de simpelthen ikke kan finde ud af at navigere mellem de mange tilbud. Derfor foreslår regeringen at samle seks uddannelsestilbud til én kaldet den Forberende Grunduddannelse. De seks uddannelser er Produktionsskole, Ordblindeundervisning for voksne (OBU), Erhvervsgrunduddannelse (egu), Kombineret ungdomsuddannelse( KUU), Forberedende voksenundervisning (FVU) og Almen voksenuddannelse (avu). Men ungdomsuddannelsen skal stadig favne alle de unge, der går med drømme om at blive Sosu-assistent eller tømrer. Det skal sikres gennem tre hovedspor, der kaldes: Erhvervsgrunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og almen grunduddannelse.

2. Tre uddannelsesretninger i stedet for 50

De tre ovennævnte uddannelsesspor henvender sig alle sammen til tre vidt forskellige typer unge. Den almene grunduddannelse skal henvende sig til de unge, der er relativt afklarede omkring, hvad de vil bruge fremtiden på og gerne vil fortsætte i en ungdomsuddannelse som f.eks. HF. Her kommer undervisningen til at være lidt mere boglig end de to andre retninger.
Erhvervsgrunduddannelsen er målrettet unge, der gerne vil starte på en erhvervsuddannelse, og derfor skal undervisningen også være bygget op omkring virksomhedspraktik og praktiske færdigheder.
Mens den sidste retning, produktionsgrunduddannelsen, er tiltænkt de unge, der endnu ikke er særligt afklarede og foretrækker at arbejde med hænderne. Efter planen skal de nemlig have undervisning, hvor de bruger hænderne til både at producere varer og regne formler ud.

3. Fokus på dansk og matematik:

Uanset hvilken linje den unge vælger eller drømmer om, så mener regeringen, at det er altafgørende, at den unge skal læse korrekt dansk og kunne regne. Derfor skal hver af de enkelte uddannelsesspor indeholde separate fag i dansk og matematik, der udgør ca. en fjerdedel af undervisningen.

4. Praktisk undervisning:

Mange af de elever, regeringen forsøger at nå med deres udspill har dårlige erfaringer med skolen, og har ofte koncentrationsproblemer. Derfor sætter udspillet fokus på, at undervisningsforløbene skal være praktiske og fokuserer på, at de unge kan bruge deres hænder. Meget af undervisningen i matematik eller dansk skal derfor foregå i værkstedet.

5. Fokus på personlige og sociale kompetencer:

Med udspillet er det regeringens ønske, at der skal være fokus på, hvad den enkelte har behov for, hvis han eller hun skal gennemføre uddannelsen. Derfor må den unge selv bestemme, hvor lang tid de vil bruge på grunduddannelsen. Det må dog maksimalt tage to år.

6. Skoleydelse:

Regeringen foreslår, at unge over 18 år på uddannelsen skal gives en såkaldt skoleydelse, der svarer til de samme beløb som den nuværende produktionsydelse på 350 kroner om ugen, hvis du er over 18 år og hjemmeboende. Og 1.250 kr. om ugen, hvis du er 18 og udeboende.

7. Kommunerne får ansvaret:

Regeringen mener, at en af grundene til, at unge har svært ved at vælge, er, at ansvaret ikke er forankret ét sted. Kort og godt får kommunerne ansvaret for at koordinere den samlede kommunale ungeindsats. Derfor er det også kommunens opgave at henvise den unge til et andet tilbud, hvis de vurderer, at den Forberedende Grunduddannelse ikke er noget for den specifikke unge. Desuden skal kommunen stå for alt vejledning og kontakt med den unge, der nu skal samles i én kontaktperson i stedet for psykologer, jobkonsulenter osv. som den unge møder nu.

8. 25 nye moderinstitutioner:

Ungdomsuddannelserne skal udbydes på nye instititioner rundt omkring i hele landet. Ansvaret for den præcise placering gives også til kommunerne, men der kommer til at være 75 forskellige steder at tage uddannelsen, der skal forankres i 25 moderuddannelser.

Når regeringen har fremlagt udspillet, skal det forhandles på plads med Folketingets partier. Derfor er der endnu ingen tidsplan for, hvornår Den Forberedende Grunduddannelse kan blive en realitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.