Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu giver det to ugers fængsel at tigge

Tiggeri giver nu to ugers fængsel, men Dansk Folkepartis foreslag om at udvise tiggere blev ikke vedtaget i den anledning.

Se mere
Fra i dag, d. 14. juni koster det nu to ugers ubetinget fængsel at blive taget for tiggere. Det betyder et lovforslag, V, S og DF vedtog samme dag.
Fra i dag, d. 14. juni koster det nu to ugers ubetinget fængsel at blive taget for tiggere. Det betyder et lovforslag, V, S og DF vedtog samme dag.

Det begyndte med et nødråb fra Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), om et stigende antal hjemløse udlændinge i hovedstadens gader.

Og det endte foreløbig med, at et flertal på Christiansborg onsdag skærpede straffen for tiggeri.

Tidligere fik man først en advarsel og ved gentagne tilfælde syv dages betinget fængsel for at bede fremmede om penge.

Efter lovændringen får man fra start to ugers ubetinget fængsel, hvis tiggeriet er foregået på bestemte steder. Det er i gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler.

Det vedtog et flertal bestående af regeringspartierne samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Til gengæld sagde et flertal i Folketinget nej til, at udenlandske hjemløse, der dømmes for at tigge, altid skal udvises. Det havde Dansk Folkeparti foreslået.

Ifølge Dansk Folkeparti er automatisk udvisning for tiggeri nødvendigt for at stoppe udenlandske hjemløse i at oprette lejre i parker og skabe utryghed i Danmark.

Sagen viser igen den dybe splittelse i udlændingepolitikken, som præger Folketinget.

Tilgangen til de udenlandske hjemløse er næsten diametralt modsat, alt efter om politikerne kommer fra VLAK-regeringen, Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti. Eller fra Enhedslisten, Alternativet og SF.

SF's Lisbeth Bech Poulsen kaldte det under andenbehandlingen af forslaget "utroligt uklædeligt" og "skammeligt", at Danmark nu vil sende hjemløse i fængsel frem for at hjælpe dem.

Også Enhedslisten og Alternativet har kæmpet for, at det skal være lovligt at tigge, og at Danmark skal hjælpe udenlandske hjemløse med sociale indsatser.

Det kan eksempelvis være overnatning, lægehjælp og støtte til frivillig hjemrejse.

Alternativet mener, at der bliver kørt en "hetz og diskriminerende tone" mod romaerne som etnisk minoritet.

Og Enhedslisten mener, at udfordringen bliver gjort større, end den i virkeligheden er.

Under andenbehandlingen af lovforslaget sagde Enhedslistens Rune Lund, at forekomsten af udenlandske hjemløse hverken er ny eller er vokset i en grad, så den udgør et større problem.

Ved tredjebehandlingen blev der indført en såkaldt solnedgangsklausul for loven.

Den betyder, at strafskærpelsen automatisk udløber efter tre år, hvis ikke et flertal i Folketinget vedtager at forlænge den.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.