Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norsk korruptionsdokumentar er blevet diplomatisk kampplads

Vestlige sanktioner mod Rusland bygger på en død mands løgn, hævder en norsk-russisk dokumentarfilm, der også har dansk deltagelse. Menneskeretsforkæmpere ryster på hovedet. Filmen går præsident Putins ærinde, siger de.

I Moskva er der rejst en sten med foto på Sergej Magnitskijs grav. Den russiske advokat, der siden lagde navn til en amerikansk lov, døde i fængsel i 2009 – men kontroversen lever. Arkivfoto: Andrej Smirnov/AFP
I Moskva er der rejst en sten med foto på Sergej Magnitskijs grav. Den russiske advokat, der siden lagde navn til en amerikansk lov, døde i fængsel i 2009 – men kontroversen lever. Arkivfoto: Andrej Smirnov/AFP

MOSKVA: Hvis negativ omtale er bedre end ingen omtale, så har dokumentarfilmen »The Magnitsky Act« fået en flyvende start.

De seneste måneder er filmens premiere blevet annonceret og afblæst tre gange i tre europæiske lande.

Menneskeretsgrupper har stemplet den som Kreml-propaganda, en britisk forretningsmand har truet med sagsanlæg, og instruktøren har svaret igen ved at politi­anmelde sine kritikere.

Senest er filmen med kort varsel taget af programmet ved en filmfestival i Norge efter en indtrængende appel fra familiemedlemmer til filmens afdøde hovedperson.

Men filmens instruktør, den russiske dokumentarist Andrej Nekrasov, forsvarer sin film med næb og klør. Han hævder, at hans modstandere forsøger at mørklægge en ubelejlig sandhed om en af de senere års største diplomatiske kriser mellem Rusland og USA.

Filmen har fået både norsk og finsk filmstøtte, og en del af postproduktionen er foregået i Danmark.

»Jeg mener, at jeg har opdaget noget ekstremt vigtigt, som ingen andre har fundet ud af. Men ingen vil se dette i øjnene,« siger Andrej Nekrasov til Berlingske.

Filmen har vakt opsigt, fordi den vender en af Ruslands mest notoriske korruptionsskandaler, den såkaldte Magnitskij-sag, på hovedet.

Den russiske advokat Sergej Magnitskij endte sine dage i en russisk fængselscelle i 2009, efter han havde anklaget højtstående embedsmænd i den russiske statsadministration for at stjæle halvanden milliard kroner fra de russiske skatteydere.

Magnitskij blev et symbol på lovløsheden i Vladimir Putins Rusland.

Han var blevet udsat for vold i fængslet, og han blev nægtet den nødvendige lægehjælp i de afgørende timer, fastslog en rapport fra den russiske præsidents eget menneskeretsråd. Siden voksede sagen til en diplomatisk krise, da USA senere forbød indrejse for russiske embedsmænd, der blev set som ansvarlige for Magnitskijs død. Det skete gennem »The Magnitsky Act« – som har lagt navn til dokumentarfilmen. Som svar støttede Vladimir Putins regerende parti et forbud mod at tillade adoption af bl.a. handicappede russiske børn til USA og indrejseforbud til en række amerikanere.

Men ifølge Andrej Nekrasovs film hviler hele sagen på løgn og halve sandheder.

Magnitskij var ikke nogen korruptionsbekæmper, og de russiske embedsmænd er uskyldige, hævder Nekrasov i sin dokumentarfilm. I stedet er det angiveligt Magnitskij chef, den britiske forretningsmand Bill Browder, der har blæst sagen ud af proportioner for at skjule sine egne korrupte forretninger.

»Han har opfundet det hele. Det var meget smertefuldt, da jeg fandt ud af dette, for jeg troede også på denne version,« siger Andrej Nekrasov.

»Injurierende indhold«

Beskyldninger fik i sidste uge Bill Browder til at true en norsk filmfestival med sagsanlæg. Magnitskijs enke appellerede til festivalen om ikke at vise filmen. Den viderebringer »forkerte og injurierende indhold, der fornærmer mindet om den afdøde Sergej Magnitskij,« skriver familien.

Den nye dokumentarfilm er til gengæld yderst belejlig for de russiske magthavere. Det norske opgør om filmen er derfor blevet dækket tæt i de Putin-tro medier.

Filmen kommer, netop som Vladimir Putin og den russiske regering har indledt en fornyet kampagne for at få ophævet både den amerikanske Magnitskij-lov og de seneste sanktioner, der blev indført i kølvandet på Ruslands annekteringen af Krim-halvøen.

»Skurken« i den norske film, Bill Browder, har længe været en yndlingsaversion i Kremls propaganda. Russisk stats-TV hævdede for nylig, at det slet ikke var de russiske myndigheder men Browder, der på mystisk vis skulle være ansvarlig for Magnitskijs død.

Samtidig er Ruslands oppositionsleder Aleksej Navalnyj i virkeligheden en agent for vestlige magter med samme Bill Browder som mellemmand, fortalte stats-TV på baggrund af åbenlyst forfalskede engelsksprogede dokumenter fyldt med stavefejl.

»Vi har dokumenter. Der er ingen tvivl«

Andrej Nekrasov er imidlertid ikke kendt som hverken Putin-tilhænger eller propagandist, og derfor har hans film vakt betydeligt mere opsigt end Kremls vanlige talerør.

Den russiske instruktør bor i Norge, hvorfra han har produceret prisvindende dokumentarfilm, der har sat fokus på blandt andet Ruslands brutale fremfærd i Tjetjenien. »The Magnitsky Act« er produceret af det ansete dokumentarfilmselskab Piraya Film, der blandt andet står bag den hyldede dokumentarfilm »The Act of Killing« om ofre for Indonesiens diktatur.

Det er på den baggrund, at filmen har fået millionstøtte fra bl.a. Det Norske Filminstitut, norske NRK, franske Arte og tysk og finsk TV. Støtten til den omstridte film er et spørgsmål om ytringsfrihed, understreger det Norske Filminstitut (NFI).

»For demokratiet og ytringsfriheden er det afgørende, at NFI, som forvalter offentlige tilskudsmidler, og NRK som public service-institution kan støtte projekter, der udfordrer systemer og magtapparater,« skriver Kristine Ann Skaret fra filminstituttet i den norske avis Dagbladet.

Blandt russiske menneskeretsforkæmpere har filmen imidlertid fremkaldt hovedrysten. De nordiske filmfonde er tilsyneladende blevet snøret godt og grundigt, siger den fremtrædende menneskeretsaktivist Valerij Borsjtjev til Berlingske.

»Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor filmen får støtte i lande, der normalt går forrest for at bekæmpe korruption,« siger Valerij Borsjtjev.

Han var formand for den russiske kommission, der undersøgte Magnitskijs død i 2009. Ifølge ham bygger filmens angreb på Magnitskij på Kremls gammelkendte fordrejninger af sandheden. Det er dokumenteret uden for enhver tvivl, at Magnitskij blev mishandlet og nægtet lægehjælp af myndighederne i fængslet, siger han.

»Jeg protesterer mod den del, som jeg har indsigt i, fordi vi selv har undersøgt det. Vi indsamlede vidneudsagn fra disse mennesker. Vi har dokumenter. Der er ingen tvivl,« siger Valerij Borsjtjev.

Også lederen af Ruslands ældste menneskeretsorganisation, Helsinki-gruppen, har advaret mod at tage filmens påstande for pålydende. Det værste er ifølge hende, at russiske topfolk vaskes fri for skyld for tyveriet af 1,5 milliarder rubler. Det modsiger ikke bare rapporter fra Europarådet og Europaparlamentet, men også de russsiske myndigheders egen efterforskning, siger hun.

»Afsløringen af korruption blandt topfolkene blev startet af Magnitskij. Derfor er det så vigtigt for de skyldige at sværte Magnitskij og det bevismateriale, som han offentliggjorde,« siger Ljudmila Aleksejeva til den russiske avis Novaja Gazeta.

Norsk premiere aflyst

Siden er en del af de stjålne penge angiveligt blevet sporet til schweiziske konti tilhørende Putins nære ven Sergej Roldugin. Det rapporterede Consortium of Investigative Journalists tidligere i år på baggrund af læk af papirer fra skattely.

Nekrasov viderebringer dermed bevidst eller ubevidst falske påstande fra Kreml-tro grupper, der længe har stået i spidsen for en kampagne for at ophæve sanktionerne mod Rusland, mener Ljudmila Aleksejeva.

»Jeg ved ikke, hvem der står bag denne film og hvem, der har hyret dem. Men en ting står klart. Det er folk, der er meget interesserede i at bortskaffe beviserne på korruption,« siger hun.

Efter kritikken har instruktøren Andrej Nekrasov politianmeldt den norske afdeling af Helsinki-komiteen, fordi menneskeretsaktivisterne ifølge ham ulovligt har haft adgang til en arbejdskopi af en film, der endnu ikke har haft premiere.

Filmens norske premiere er foreløbigt aflyst, men i næste uge er en privat visning planlagt i Washington DC. Bill Browder og Magnitskijs efterladte har varslet, at de vil forsøge at standse visningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.