Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordjysk mand er tiltalt for at afbrænde Koranen

Anklagemyndigheden rejser tiltale mod en nordjysk mand for overtrædelse af blasfemiparagraffen. Straffesagen omhandler en video på Facebook, hvor den tiltalte afbrænder Koranen.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

For første gang siden 1971 har anklagemyndigheden rejst tiltale efter blasfemiparagraffen.

Det sker, efter en 42-årig mand fra Nordjylland i december 2015 offentliggjorde en video på Facebook, hvor han afbrænder Koranen.

Den 42-årige brændte ifølge tiltalen en udgave af Koranen i sin baghave, og efterfølgende offentliggjorde han en video af hændelsen den 27. december 2015 i den offentligt tilgængelig Facebook-gruppe »JA TIL FRIHED – NEJ TIL ISLAM«.

Ifølge anklageskriftet skrev den tiltalte »tænk på jeres nabo, det stinker når den brænder« som en medfølgende tekst til videoen, fortæller statsadvokat Jan Reckendorff i Viborg i en pressemeddelelse.

»Det er anklagemyndighedens opfattelse, at omstændighederne i forbindelse med afbrænding af hellige bøger som Bibelen og Koranen indebærer, at det i visse tilfælde kan være en overtrædelse af blasfemiparagraffen, der handler om offentlig spot eller forhånelse i forhold til en religion,« siger Jan Reckendorff, der dog i en pressemeddelelse understreger, at straffen i denne sag nok vil være bøde.

Statsadvokaten har med tiltalen tiltrådt Nordjyllands Politis indstilling om at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 140 om blasfemi, der kan give fængsel i op til fire måneder.

»Det er vores opfattelse, at omstændighederne i denne sag indebærer, at der bør rejses tiltale, sådan at domstolene nu får lejlighed til at tage stilling til sagen,« siger statsadvokat Jan Reckendorff.

Straffesagen vil blive ført ved Retten i Aalborg. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.