Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordiske lande vil stå sammen mod Rusland

De nordiske forsvarsministre vil styrke samarbejdet. Russernes fremfærd er den største trussel mod den europæiske sikkerhed, skriver ministrene i en fælles kronik.

De nordiske forsvarsministre vil styrke samarbejdet. Russernes fremfærd er den største trussel mod den europæiske sikkerhed, skriver ministrene i en fælles kronik.
De nordiske forsvarsministre vil styrke samarbejdet. Russernes fremfærd er den største trussel mod den europæiske sikkerhed, skriver ministrene i en fælles kronik.

De kommende år vil byde på et styrket militært samarbejde mellem de fem nordiske lande. I hvert fald hvis det står til forsvarsministrene fra Danmark, Sverige, Finland og Norge samt den islandske udenrigsminister.

I en fælles kronik i den norske avis Aftenposten skriver de nordiske ministre, at truslen fra Rusland gør det nødvendigt at udvide forsvarssamarbejdet på en række områder, blandt andet i forhold til cybersikkerhed, militære øvelser og udveksling af efterretningsoplysninger.

»Den russiske aggression mod Ukraine og den ulovlige annektering af Krim er brud på folkeretten og andre internationale aftaler. Den russiske fremfærd er den største udfordring mod den europæiske sikkerhedssituation,« skriver de fem ministre, heriblandt danske Nicolai Wammen (S), i kronikken.

»Udviklingen indebærer, at den sikkerhedspolitiske situation i de nordiske landes nærområder er blevet markant forværret det seneste år. Vi må være forberedt på, at kriser eller hændelser kan opstå,« lyder det videre.

Ministrene understreger i Aftenposten, at de nordiske lande må forholde sig til russernes reelle handlinger - ikke til retorikken fra regeringen i Kreml.

»Russerne gennemfører store økonomiske satsninger inden for militæret. De har vist, at de er parate til at bruge militære virkemidler for at opnå politiske mål, selv når det indebærer brud på internationale, folkeretlige principper. Det russiske forsvar optræder udfordrende langs vores grænser, og der har været flere grænsekrænkelser over for landene ved Østersøen,« påpeger de nordiske ministre.

En norsk forsvarsekspert, Janne Haaland Matlary, vurderer, at udmeldingen fra ministrene skal ses som et forsøg på at afskrække russerne. Samtidig kan samarbejdet ses som et første skridt for at få Sverige og Finland ind i NATO med de øvrige nordiske lande.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.