Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordeas skattely, Løkkes umulige værn mod hadprædikanter og den danske stats absolutte malkeko

Dagens overblik: Rigtig meget handler om den massive afsløring af skattely fra topfolk verden over, men vi skal også forbi et problematisk værn mod hadprædikanter, underfinansieret skolereform, og så bliver en særlig gruppe udnævnt til at være hele Danmarks malkeko. Få svaret på hvem det er, sidst i morgenposten.

Godmorgen til ugens første morgenpost, hvor vi som altid giver dig overblikket over dansk politik.

Og vi begynder med et brag, der med garanti kommer til at præge nyhedsbilledet de næste dage.

DR og Politiken kunne i går aftes sammen med mere end 100 andre medier i 76 lande verden over løfte sløret for massive afsløringer om skattely, som involverer alt fra toppolitikere som Vladimir Putin og Islands statsminister, narkokarteller, Lionel Messi og en række store banker, herunder danske Nordea og Jyske Bank.

Sagerne centrerer sig om advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, der opretter anonyme selskaber for velhavende personer, der derigennem kan gemme store formuer for skattemyndighederne i hjemlandet.

Historierne er baseret på 11,5 mio. interne dokumenter - emails, mødereferater og skemaer - fra Mossack Fonseca, som er lækket til den tyske avis Süddeutsche Zeitung og organisationen ICIJ, som DR og Politiken er med i. DR sendte i går en times dokumentar om historierne, som du kan se her.

De to danske medier har især fokus på Nordea, der via sin afdeling i Luxembourg har skaffet selskaber til mindst 369 af sine kunder gennem Mossack Fonseca. Det gør banken til den 11. største kunde af alle banker hos Panama-selskabet.

Nordea har afviklet nogle af sine kunder, men Mossack Fonseca administrerer i dag stadig 91 selskaber for Nordea-kunder. Kun fem banker verden over har i dag flere selskaber hos Mossack Fonseca end Nordens største bank. 

Anklagen er, at selskaberne er ren proforma, og Mossack Fonseca indsætter stråmænd i virksomhederne for velhaverne, som reelt via hemmelige fuldmagter har al kontrol med firmaet og pengene, som de slipper for at betale skat af.

Som et eksempel på en stråmand var en kvinde i Panama direktør i mere end 1.000 selskaber, og en anden kvinde sad i bestyrelsen for mange hundreder selskaber, herunder 30 fra Nordea - 7 år efter sin død.

Politiken har lavet en grafisk oversigt over, hvordan skattefinten fungerer. Se den her.

Nordea afviser overfor både DR og Politiken, at banken lader sig bruge til skattesnyd.

»Moralen er, at lovgivningen er, som den er - vi siger til kunderne: Det er lovgivningen, hvad er det for løsninger, I vil have. Valget har skattemæssige konsekvenser, og det er da en forventning hos vores kunder, at vi oplyser om, hvad mulighederne er. Vores opgave at sikre, at det, vi bliver brugt til, er lovligt, og ikke er skatteunddragelse. Der strækker vi den til,« siger Jonas Torp, den talsmand, som Nordea i Luxembourg har udpeget til at svare på Politikens spørgsmål. Læs hele interviewet med ham her.

Historierne har fået de danske politikere fra højre til venstre til at reagere skarpt. Socialdemokraterne vil i dag indkalde skatteminister Karsten Lauritzen (V) og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om sagen.

»De må redegøre for, hvad der er op og ned, og hvad de vil gøre for at stoppe det. Vi vil også bede dem om at svare politisk på, hvad de mener om danske bankers rolle i rådgivningen om disse meget mystiske stråmandskonstruktioner,« siger partiets EU-ordfører og medlem af skatteudvalget, Peter Hummelgaard Thomsen til Politiken.

Politikere reagerer skarpt

Skatteminister Karsten Lauritzen siger til DR Nyheder:

»Hvis der er nogen, der ikke overholder reglerne, så forarger det mig selvfølgelig, for så er det ulovlig skatteunddragelse. Hvad der er sket, det er i sidste ende op til Skat og politiet at afgøre.«

Enhedslisten: »Det er simpelthen noget svineri, at de rige, som har råd til den rette rådgivning, kan købe sig fra skattebetaling ved at bruge bankernes ekspertise, mens hr. og fru Danmark betaler deres skat og finansierer vores fælles velfærdssamfund«, siger partiets skatteordfører, Rune Lund til DR.

Konservative: »Det er fuldstændig grotesk, det der har foregået og foregår. Det er røveri ved højlys dag, hvor pengene tages fra vores fællesskab i form af manglende skat. Brug for handling, internationalt i form af pres overfor Panama og nationalt i form af bedre skattekontrol love,« siger Brian Mikkelsen til TV 2.

SF: »Det er ikke nok at holde den, som har snydt, ansvarlig. Vi bliver nødt til også at se på, om ikke straffen for revisorer og banker, som hjælper med at snyde i skat, skal skærpes,« siger Jonas Dahl til DR.

Du kan læse om Putins forbindelse til advokatfirmaet i Panama her, om Islands statsminister her og om verdens bedste fodboldspiller Lionel Messi her.

Og så forlader vi #panamapapers for denne gang - men nok kun for denne gang - og ser mod resten af #dkpol.

Løkkes umulige værn mod hadprædikanter

Og vi iler videre til forsiden af Jyllands-Posten, der kan fortælle, at EU-regler truer det værn mod hadprædikanter, som Lars Løkke Rasmussens ellers præsenterede under sidste uges forhandlinger efter britisk inspiration, som går ud på at indføre et indrejseforbud for uønskede imamer.

Et internt regeringsnotat viser nemlig, at det vil kræve permanent grænsekontrol, og det er i dag ikke tilladt ifølge Schengen-reglerne.

»I praksis vil det ikke være muligt at gennemføre den britiske ordning, når Danmark i realiteten ikke ved, hvem der krydser vores grænser,« siger ekspert i EU-ret Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen til Jyllands-Posten.

Udlændingeminister Inger Støjberg erkender, at det juridiske ikke er løst.

Læs hele historien her.

Snowden-fly holdt hemmeligt for Udenrigsministeriet

Ikke bare Folketinget, men også Udenrigsministeriet blev holdt uvidende om Danmarks hjælp til USA i jagten på whistlebloweren Edward Snowden. Og det selvom Udenrigsministeriet skal godkende statsflyvninger gennem dansk luftrum. Det skriver Information, som har fået aktindsigt i dokumenter fra Justitsministeriet

Søren Pind var i sidste måned ude at sige, at det ikke var korrekt, når han tidligere var kommet til at afvise at kende det pågældende flys »formål«.

Men heller ikke Udenrigsministeriet fik besked om at et amerikansk FBI-fly holdt i Københavns Lufthavn med det formål at fragte whistlebloweren Edward Snowden til USA.

»Det er ubegribeligt, at man efter netop CIA-flyvningerne kan ende i en situation, hvor man giver en så kontroversiel flyve- og landingstilladelse uden at orientere hverken Folketinget eller Udenrigsministeriet,« siger Enhedslistens Nikolaj Villumsen.

Læs historien her.

Skolereform underfinansieret

Politiken fortæller om landets skoleledere, der er pressede og mangler penge til at implementere den nok så omdiskuterede skolereform ordentligt.

Der er simpelthen for få midler til at iværksætte de tiltag, der skal gøre reformen til en succes, mener skolederne, der er blevet spurgt i en rundspørge af deres egen forening, Skolelederforeningen.

»Under de forudsætninger, der er nu, vil det tage tre-fire år mere. Skolelederne halser efter opgaverne i øjeblikket og mangler tid til at samarbejde med lokalsamfundet om den åbne skole«, siger skoleledernes formand, Claus Hjortdal.

Også skolebestyrelserne oplever, at der mangler midler, siger Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre.»Vi har med reformen fået en længere skoledag, men den variation og anderledes undervisning, som den åbne skole skulle sikre, kommer der ikke mere af«, fortæller Mette With Hagensen.

Artiklen står på side 3 i dagens Politiken, men er endnu ikke online.

Løkke lovede badeland

I BT kan man læse, at Lars Løkke Rasmussen på et besøg i Vestjylland under valgkampen sidste år lovede, at Søndervig Feriepark kunne få lov til at opføre Nordens største badeland helt ud til kysten.

Det gjorde han, selvom der var et ansøgerfelt på 38 projekter, som embedsmænd kun kunne uddele 10 dispensationer til i forhold til at bygge tæt på kysten.

»I det Danmark, jeg går ind for, skal folk her i Ringkøbing selv beslutte, om det her projekt skal blive til noget. Det skal IKKE afhænge af en embedsmand i København, og det er derfor, jeg kan sige, at selvfølgelig vil det her blive til noget, hvis vi kommer i regering,« sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge BT.

En af ansøgere, der ikke fik godkendt et projekt tæt på vandet, var Vejle Kommune. Og Løkkes ageren er »ikke efter bogen«, mener Vejles viceborgmester Søren Perschardt (S):

»Jeg siger ikke, at embedsværket ikke har turdet andet end at tilgodese det projekt som statsministeren er fortaler for, men jeg mener, at det er problematisk, at statsministeren ikke giver embedsværket ro til at komme med deres vurderinger,« siger han.

Historien er endnu ikke online, men kan læses på side 6-7 i dagens BT.

Hele samfundets malkeko

Og så skal vi have udløst spændingen om, hvem der er Danmarks malkeko.

Og æren tilfalder - bilisterne. Det mener i hvert fald Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

»Bilisterne fungerer som en malkeko for samfundet. Men det kan vi ikke bare lave om, sådan som nationaløkonomien er strikket sammen. Til gengæld har Venstre ingen planer om, at bilisterne skal plukkes yderligere,« siger han til Jyllands-Posten.

Men hvorfor? Fordi Storebæltsbroen genererer et stort overskud fra de betalende bilister, som skæpper godt i Finansministeriets kasse, og som bliver brugt til andre infrastrukturprojekter i stedet for at betale af på gælden til broen.

Flere partier vil have sænket prisen på at køre over Storebælt, mens Venstre altså ikke vil »plukke« malkekøerne yderligere.

Læs hele historien her.

Dagens debat

Finder vi i Berlingske, hvor Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal og Kim Simonsen, forbundsformand i HK slår til lyds for et opgør med »overuddannelsen«, når trepartsforhandlingerne om udfordringern på arbejdsmarkedet begynder 15. april.

De lister tre konkrete punkter op til at løse udfordringerne, som du kan læse her.

Dagens analyse

Står i Jyllands-Posten og er leveret af avisens politiske analytiker, Marchen Neel Gjersen, der efter Liberal Alliances landsmøde i weekenden skriver, at truslen om et skattevalg stadig hænger i luften.

»Hvis Liberal Alliance er en bevægelse, er det på mange måder en skattepolitisk bevægelse. Og det skal man forstå, når man overvejer, om Samuelsen virkelig tør sætte Løkke-regeringen over styr for at få sine topskattelettelser. Lavere skat er ikke bare en vigtig mærkesag, som det er hos Venstre og De Konservative. Nej, kampen for lavere skat er en af selve årsagerne til, at Liberal Alliance eksisterer.«

Læs hele analysen her.

Dagens citat

»Man skal give folk de blomster, de fortjener, mens de stadig lever. Når først buketterne lægges efter kisten i kirken, er det for sent.«

Det er BTs politiske kommentator Søs Marie Serup, der i en kommentar mener, at nuværende politikere får for lidt anerkendelse sammenlignet med fortidens.

Læs den analyse her.

Weekendens vigtigste

1) Berlingske skrev lørdag, at Lars Løkke Rasmussen flere måneder før forhandlingerne med de øvrige partier om landbrugspakken tog fart, var orienteret om, udspillet blå blok risikerede at være i uoverensstemmelse med EUs regler på området, der blandt andet fastlægger, hvor meget kvælstof der må udledes i vandmiljøet.

»Samlet set må regeringens tiltag og gennemførelse af 16-punktsplanen formodes at bevirke en skærpet opmærksomhed hos Kommissionen omkring de danske forhold og vores implementering af de to direktiver,« hedder det i notatet.

Tidligere justitsminister og politisk kommentator Hans Engell ser notatet som »endnu et vidnesbyrd om, at der er brugt langt mere tid på denne sag i regeringstoppen, end man normalt ville bruge på en sag af denne størrelse«.

»Derfor havde regeringstoppen også et langt større medansvar for landbrugspakken end det billede, der tegnede sig i medierne. Det var selvfølgelig også grunden til, at Løkke kørte sagen helt til afgrunden for at holde på Eva Kjer Hansen som minister. Hun havde helt åbenlyst ikke eneansvaret for et forløb, der så alligevel førte til, hun blev fældet. Hun blev regeringens syndebuk i den sag.«

Jakob Ellemann-Jensen, siger: »Jeg skal ikke kunne sige, om det er sædvane eller ej, men uanset hvad, kan jeg ikke se, at det skulle være et problem, at en statsminister er involveret i, hvordan hans fagministre løser deres opgaver. Især ikke når det er et emne, som er meget vigtigt for regeringen, og noget, vi gik til valg på. Det kaldes lederskab.«

Læs historien her.

2) Er der fremmede ubåde i danske farvande? Det tyder meget på, efter to hændelser sidste år ved Kalundborg og Bornholm, hvor meget tyder på, at en ubåd er observeret.

Det skrev Jyllands-Posten søndag, og derfor vil Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokraterne nu se på mulighederne for at investere i nye antiubådssystemer.

Læs den historie her.

3) Man skal være »blind og døv« for ikke at kunne se, at regeringen er kørt fast. Sådan lød det lørdag i Berlingske fra Liberal Alliances partiformand Anders Samuelsen op til Liberal Alliances landsmøde i Aalborg, og derfor opfordrer han nu statsminister Lars Løkke Rasmussen til at danne en borgerlig regering bestående af de fire borgerlige partier.

»Jeg vil opfordre til, at der bliver dannet en flertalsregering. Det vil være godt for det borgerlige-liberale Danmark, at vi sætter os ned og i stedet for at tage sagerne én ad gangen så får lavet en ordentlig plan for, hvad der skal ske. Det er blevet tydeligere for vælgerne og det borgerlige Danmark, tror jeg, at der er behov for, at de fire partier arbejder tæt sammen om, hvordan vi får lavet blandt andet en vækstplan og får skabt et sundhedssystem i verdensklasse,« siger Anders Samuelsen.

Læs den her.

Sker i dag

Ikke så forfærdeligt meget.

Udenrigsminister Kristian Jensen holder folkemøde om ny dansk udviklingsstrategi på Krogerup Højskole. Her kan borgere komme med input til, hvordan Danmarks udviklingsbistand på 15 milliarder bedst bruges.

Og så vil de fleste politikere nok fortsætte kommenteringen af sagerne om skattely.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.