Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Nogle gange skal man lade debatten ligge og bare gøre noget sjovt«

Politikerlede og tonen i den offentlige debat får danskere på gaden for at byde flygtninge velkommen, beplante oversete byggegrunde og skyde med glimmer i feministiske optog. Ifølge en forsker vinder den kreative aktivisme efter årtier i skyggen atter frem som et effektivt sprog imod magten.

Aktivisterne i »Renegade Runners« tager den feministiske sag i egen hånd. Foto: »Renegade Runners«
Aktivisterne i »Renegade Runners« tager den feministiske sag i egen hånd. Foto: »Renegade Runners«

Et vajende Dannebrog, en fadøl i hånden, græs under skosålerne og et tætpakket program med politikere og folkekære musikere. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan landets 1. maj-arrangementer søndag kommer til at fylde parker og pladser. Måske bliver de krydret med et par hylende fløjter, men ellers er forestillingen forudsigelig.

1. maj er stadig et af de største politiske arrangementer. Det bygger på en stærk tradition, men noget tyder på, at forudsigeligheden og de obligatoriske langen-ud-efter politiske modstandere er begyndt at kede danskerne.

I hvert fald er et stigende antal græsrodsbevægelser ved at formulere et nyt sprog for den politiske debat. Kreative aktivister, kunne man kalde dem, og deres sprog består af poesi, humor og ironi.

Den kreative aktivisme blomstrede i slutningen af 1960erne og fremkalder blandt andet billeder af teater- og aktivistgruppen »Solvognen«, der bl.a. stod bag »julemandshæren«, der ulovligt delte ud af varerne i Magasin – og en happening i 1976, hvor aktivister på USAs uafhængighedsdag klædt ud som indianere på hesteryg invaderede den danskamerikanske venskabsfest i Rebild.

I 1980erne tog bl.a. »Kulørte Klat« over. Det var en udløber af BZ-bevægelsen, som stod for farverige, provokerende og ikke-voldelige indslag i bybilledet: F.eks. ansøgte aktivisterne i 1984 med en bevidst stavefejl myndighederne om »fællespisning« på Rådhuspladsen i København og gik derefter med tilladelsen i hånden i gang med at lade vandet på det temmeligt offentlige sted.

Aktionerne dengang kom i frustration over samfundets udvikling, men også af afmagt over for og mistillid til landets beslutningstagere.

Ifølge Silas Harrebye, forsker og lektor på RUC, er det de samme ting, der motiverer nutidens aktivister, og han er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se flere af dem i fremtiden.

»Den kreative aktivismes styrke er, at den får os til at tænke og reflektere over et bestemt emne. Det er efterspurgt lige nu, fordi verden er i stor forandring, både når det kommer til klima, flygtningestrømme, økonomi, og hvordan vi forstår demokratiet.«

En ordentlig gang glimmer

Kreativ aktivisme kommer i mange afskygninger. Som street art, kunstprojekter, musikfællesskaber, optog eller workshops. Den breder sig med de sociale medier, som kan samle store grupper af mennesker til en engangsforestilling eller være med til at sprede optog til alverdens byer.

Et eksempel kunne være den såkaldte Slut Walk, som den feministiske gruppe »Renegade Runners« planlægger i København 11. juni. Det er en verdensomspændende begivenhed, hvor primært kvinder udfordrende og letpåklædt går i optog for at udbrede budskabet om, at det aldrig er kvindens skyld, at der sker overgreb – og gør det i protest mod bl.a. det stærkt nedsættende amerikansk/engelske udtryk slut, som hæftes på kvinder i seksuelle sammenhænge.

»Jeg tror ikke, at jeg selv vil gå meget letpåklædt rundt. Til gengæld vil jeg have en glimmerpistol med, som jeg kan fyre af, hvis der er nogen, der siger noget sindssygt dumt eller råber efter optoget. Det kunne være vildt dejligt ikke at skulle stoppe op og diskutere, men bare skyde en gang glimmer efter dem,« siger Christina Leonora Steffensen, som sammen med ti andre kvinder mellem 25 og 45 år er med til at arrangere optoget.

Handling i stedet for snak

Hver onsdag mødes kvinderne for at planlægge aktiviteter, der kan bidrage til den feministiske debat. Det har de gjort siden 2005, fordi det giver en tilfredsstillelse at gøre noget og få ting til at ske i stedet for at skrive debatindlæg og holde politiske taler.

»Nogle gange skal man lade debatten ligge og bare gøre noget sjovt. Tage en pause, så man ikke bliver frustreret over, at vi diskuterer hele tiden, uden at der sker noget. Så kan det godt være, man ikke redder hele verden, men så gjorde man da noget for sig selv eller mødte nogen, der kunne give én et andet perspektiv,« siger hun.

Men hvis du gerne vil diskutere og gerne vil gøre en forskel, hvorfor melder du dig så ikke ind i et politisk parti?

»Det er jeg for utålmodig til. Jeg vil gerne kunne rykke hurtigt på de ting, jeg går op i. Al respekt for dem, der gør det, men jeg ville ikke engang vide, hvad jeg selv skulle melde mig ind i. Jeg tror, der er mange i dag, der har svært ved at skulle stå inde for et så fasttømret fællesskab. Jeg vil hellere have en umiddelbar og uforpligtende tilgang, hvor man kan kalde til handling, når man ser et problem.«

Lige nu arbejder »Renegade Runners« på en digital festival, hvor målet er at klæde kvinder på til at være medskabere af fremtidens internet. Der vil blandt blive undervist i, hvordan man skriver et Wikipedia-opslag. Det er ifølge aktivisterne vigtigt, fordi der er en skævhed i det digitale opslagsværk. Der er langt flest indlæg, der er skrevet af mænd om mænd. Bliver der bare skrevet ét indlæg på den planlagte kvinde-workshop, er der dermed gjort en forskel, lyder det.

»Folk keder sig over politik«

Ifølge forsker Silas Harrebye fra RUC skyldes behovet for at gøre en forskel, at vi har mistet troen på politikernes handlekraft og derfor ønsker at se, at vi selv kan være med til at ændre historien.

»I krise- eller opbrudstider ser man ofte, at folk har et ønske om at være medfortællere, medproducenter af den politik, der udvikles, og de nyheder, vi fortæller hinanden,« siger lektoren.

Det er ikke nødvendigvis med et ønske om at revolutionere verden, men for at få en fornemmelse af at gøre en konkret forskel. Uanset hvor lille den er.

I kraft af de sociale medier har folk fået øjnene op for værdien af at skabe sine egne historier, og derfor stiller vi, ifølge Silas Harrebye, i dag højere krav til historiernes effekt – krav, som politikerne har svært ved at leve op til.

»Folk keder sig over politik. Partierne bevæger sig inden for et meget lille felt med nogle ekstreme kræfter ude på venstre- og højrefløjen. På den ene side er det total fantasiløst og på den anden side ikke særlig konstruktivt, fordi det er to helt modsatrettede syn, der ikke taler sammen,« siger Silas Harrebye og peger på, at de aktivistiske happenings formår at lægge op til dialog og pege på konkrete løsninger.

De særligt rare

»Venligboerne« kommer måske ikke med et realistisk bud på, hvordan vi håndterer flygtningekrisen, ligesom bevægelsen »Fucking Flink«, der spreder historier om særligt rare personer på de sociale medier, ikke forhindrer folk i at svine hinanden til på nettet.

Men de virker tiltrækkende, fordi de ikke nødvendigvis forsøger at overtale os til at have en bestemt holdning. Det er ifølge Silas Harrebye den samme bølge, som Alternativet bygger sin succes på. Selv om aktivismen på mange måder er et opgør med det demokratiske system, er Silas Harrebye dog ikke nervøs for, at det skal blive voldeligt eller farligt:

»Grænsen for, hvornår det bliver manipulerende, er mere uklar, altså hvornår det går hen og bliver propaganda, og det er selvfølgelig ikke noget positivt,« siger han

»Men uanset om de kreative aktivister anses for at være en forstyrrelse, en demaskering af magten eller ren utopi, så er de med til at flytte grænserne for det traditionelle politiske repertoire og udfordre de skarpe skel, der trods alt stadig eksisterer mellem civilsamfund, politik og erhvervsliv.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.