Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nøgletal om vandmiljøet har været forkerte i syv år

Misvisende vandprøver betyder markant mere kvælstof i vandmiljøet, end politikerne i årevis planlagde efter.

Nye rapporter fra Aarhus Universitet afslører, at forkerte målemetoder i en lang årrække har betydet, at kvælstofindholdet i vandmiljøet har set betydeligt bedre ud, end det reelt var. Free/Colourbox
Nye rapporter fra Aarhus Universitet afslører, at forkerte målemetoder i en lang årrække har betydet, at kvælstofindholdet i vandmiljøet har set betydeligt bedre ud, end det reelt var. Free/Colourbox

Aarhus. Vandmiljøet har i en lang årrække indeholdt markant mere kvælstof og fosfor, end myndighederne og politikerne har været klar over.

To nye rapporter fra Aarhus Universitet slår nu fast, at de officielle løbende målinger af næringsstoffer gennem syv år har undervurderet problemerne. Kvælstofindholdet har været i gennemsnit 13 procent højere end hidtil anslået.

Det skyldes ikke kun, som det tidligere har været fremme, en menneskelig fejl i 2017 hos et nyt prøvelaboratorium, ALS Danmark.

I stedet har der helt tilbage fra 2010 og frem til 2017 været tale om en markant undervurdering af de tal, som politikerne ellers planlægger ud fra i forbindelse med vandplaner og Landbrugspakken.

Fejlen tilskrives, at det store førende miljølaboratorium, Eurofins, der har haft ansvaret for prøverne, tog en dårligere målemetode i brug uden at orientere om det.

- Jeg er da rystet over, at det kunne lade sig gøre. Der er nogle, der i bagklogskabens klare lys ikke har været deres opgave voksen. Ting der ikke har fungeret i samspillet mellem laboratoriet og Miljøstyrelsen, der har ansvaret for vandmiljøovervågningen og kontrakterne med målelaboratorierne, siger professor Jacob Carstensen fra Institut fra Bioscience ved Aarhus.

Han er med i forskergruppen, der har lavet de nye rapporter.

Ifølge Jacob Carstensen begyndte forskerne så småt at undre sig over, at det støt faldende kvælstofindhold i vandmiljøet ikke fik en større positiv effekt på mængden af alger og udbredelsen af ålegræs.

Tre år i træk blev der i stedet konstateret forværret vandmiljø.

- Vi kunne også se, at vores kvælstof i havmiljøet indtil 2009 fulgte med svenske målinger. Men pludselig så faldt tallene markant i de danske farvande. Det viser sig nu, at det kun skyldtes, at laboratoriet begyndte at bruge en ny målemetode med UV-bestråling, som undervurderer kvælstofindholdet i betydeligt omfang.

Forskerne håber på, at de kan genskabe nogle af de gamle data fra alle de fejlagtige år.

- Vi har et gab på syv år, hvor vi ikke er sikre på kvælstofniveauet, og hvor der samtidig har været mange planer for vandmiljø og landbrug, siger Jacob Carstensen.

- Men skal vi genskabe dataene, kræver det et bedre grundlag, end det der er anvendt i rapporten, så vores genopretning ikke tilfører endnu en stor fejl, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.