Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nikolaj Villumsen: »Det, regeringen har lagt frem, er opskriften på en forfejlet dansk krig«

Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen kalder det »absurd«, at den danske udenrigsminister Kristian Jensen ikke vil sige, han står inde for de grupperinger, den vestlige koalition støtter i Syrien. Politiko.dk har fanget Villumsen, efter at et flertal i Folketinget i dag stemte for at sende danske kampfly og specialstyrker til Irak og Syrien i kampen mod Islamisk Stat.

Nikolaj Villumsen, Enhedslistens forsvarsordfører.
Nikolaj Villumsen, Enhedslistens forsvarsordfører.

Enhedslisten stemte imod at sende et yderligere dansk militært bidrag af sted til kampen mod Islamisk Stat. Hvorfor?

»Det, regeringen har lagt frem, er opskriften på en forfejlet dansk krig, og det kan Enhedslisten på ingen måde støtte. Det er så absurd, at vi står i en situation, at udenrigsministeren fra Folketingets talerstol ikke engang vil stå inde for de grupper, han mener, skal have dansk luftstøtte i Syrien. Vi ved, der er ekstreme islamistiske grupper, der støttes af dele af koalitionen, og vi vil ikke støtte ekstreme islamister.«

Men det her handler jo om at stoppe Islamisk Stat. Hvad er jeres alternativ?

»Jamen vi mener da, at Islamisk Stat skal bekæmpes. Og vi mener, at Danmark skal bidrage – bare ikke ved at støtte ekstreme islamister. Derfor foreslår vi, at støtte lokale demokratiske kræfter med eksempelvis våben, og at vi fra dansk side arbejder for at inkludere dem i fredsforhandlingerne og have mulighed for at lave humanitær genopbygning.«

Lokale kræfter og humanitær genopbygning, taler du om. Er det ikke utopi at tro, at man kan stoppe Islamisk Stat med andet end bomber og en amerikansk ledet koalition?

»Jeg synes, det er absurd at forestille sig, at vi kan give luftstøtte til ekstreme islamistiske grupper og forvente, at Islamisk Stat forsvinder fra Syrien. Tværtimod viser erfaringer fra Danmarks tidligere forfejlede krige, at vores bomber meget vel kan komme til at styrke ekstreme kræfter. Det kan vi ikke støtte.«

»Forskellen på Enhedslisten og flertallet i Folketinget er, at flertallet støtter undertrykkende regimer og ekstreme islamister«

Venstre peger på, at FNs Sikkerhedsråd slår fast, at Islamisk Stat udgør en global trussel af hidtil uset karakter mod international sikkerhed. Gør det ikke indtryk på jer, at de siger det?

»Det her er jo ikke en diskussion om, hvorvidt Danmark skal gøre noget imod Islamisk Stat eller ej. Det her er en diskussion om, hvorvidt jeg mener, at dansk støtte til hemmelige grupper, som udenrigsministeren ikke tør stå ved, og som kan være ekstreme islamister, kan hjælpe i kampen mod Islamisk Stat. Og om danske bombardementer, der kan ende med at styrke Assad i Syrien, vil hjælpe med at bekæmpe Islamisk Stat. Det mener jeg ikke.«

Er man ikke nødt til bare at acceptere, at man støtter nogle grupperinger, man ikke helt ved, hvem er, fordi det kan stoppe Islamisk Stat?

»Forskellen på Enhedslisten og flertallet i Folketinget er, at flertallet støtter undertrykkende regimer og ekstreme islamister i kampen mod Islamisk Stat, mens Enhedslisten vil støtte demokratiske kræfter. Jeg tror ganske enkelt ikke, at danske bombardementer kommer til at være dem, der fjerner Islamisk Stat.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.