Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Naturmedicin læger sårene i blå blok

Der vil komme mindre kvælstof i naturen, lyder det fra de Konservative, efter at de fire borgerlige partier præsenterede en naturpakke. Men kritikere påpeger, at forbedringerne næppe kan måles.

Langt ude i skoven lå en af løsningerne på den borgerlige ballade om kvælstof i havmiljøet: Flere urørte skovområder er en del af den naturpakke, som blev præsenteret fredagr. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Langt ude i skoven lå en af løsningerne på den borgerlige ballade om kvælstof i havmiljøet: Flere urørte skovområder er en del af den naturpakke, som blev præsenteret fredagr. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Urørt skov, flere fugletårne, bedre forhold for vilde bier og grønne oaser i storbyerne.

Men vigtigst for freden i blå blok på Christiansborg: mindre kvælstof i det danske havmiljø.

Et skud naturmedicin helede fredag de værste sår blandt de fire borgerlige partier i Folketinget efter voldsomme opgør om landbrugspakken i februar og marts i år.

Med fredagens aftale om en politisk naturpakke vedtaget af regeringen, de Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti skydes der 363,5 millioner kroner i bl.a. større arealer med urørt skov, bedre mulighed for variation i den vilde natur og bedre adgang for danskerne til naturområder i form af stier og fugletårne.

Derudover kommer der et plaster i form af 50 millioner kroner til en såkaldt kvælstofreducerende indsats. Et krav fra de Konservative efter de seneste måneders kamp om landbrugspakken, der blandt andet kostede Eva Kjer Hansen (V) jobbet som miljø- og fødevareminister og fik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at true med folketingsvalg.

Hos de Konservative opfatter man det som en sejr, at landbrugspakkens miljøskadelige effekter står til at blive udlignet i 2018 i stedet for 2019.

»Det er indiskutabelt, at et grønt plus allerede i 2018 vil gavne naturen. At vi har fået hele blå blok med, viser også, at der er en anerkendelse af, at der var brug for kvælstofreducerende tiltag,« siger miljøordfører Mette Abildgaard, de Konservative.

Partiet var afgørende, da et flertal i Folketinget udtrykte mistillid til Eva Kjer Hansen som minister efter forløbet om landbrugspakken, der blandt andet tillader landmænd at sprede mere gødning og således øger mængden af kvælstof i naturen. I februar kunne Berlingske fortælle, at regeringen havde fremstillet landbrugspakken mere miljøvenligt, end der ifølge forskere var belæg for.

Efterfølgende krævede de Konservative flere penge til miljøvenlige tiltag. Et krav, der blev imødekommet med fredagens naturpakke. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ville ikke lade sig interviewe af Berlingske i går, men kaldte i en pressemeddelelse aftalen for »den mest betydningsfulde nogensinde i forhold til at passe på vores natur.«

De ekstra 50 millioner kroner skal gå til at kompensere landmænd, der frivilligt vælger at dyrke såkaldte efterafgrøder - forskellige typer af græs eller korn - sidst på året. Efterafgrøderne optager kvælstof fra jorden, så det ikke siver ud i vandmiljøet, hvor det kan skade dyr og planter. Naturpakken ventes at reducere kvælstofudledningen med i alt yderligere 630 tons kvælstof i 2017 og 2018.

Det betyder, at konsekvenserne af den tidligere landbrugspakke bliver mindre drastiske for miljøet: Hvor landbrugspakken medførte en merudledning af kvælstof til og med år 2018, vil der nu kun være tale om en merudledning i 2016 og 2017.

Men selv om de Konservative betegner den ekstra pose penge som en sejr, er effekten stort set ligegyldig, vurderer professor Jørgen E. Olesen, sektionsleder for Klima og Vand ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet:

»Det er da mere end ingenting. Men det betyder ikke en forskel, man på nogen måde vil kunne konstatere ude i naturen,« siger Jørgen E. Olesen, der kalder det »en symbolhandling.«

Nu er den blå stemning »super god«

Heller ikke Danmarks Naturfredningsforening er imponeret:

»Jeg ved, at de Konservative har kæmpet hårdt for det her. Men jeg bliver nødt til at sige, at det ikke er nok,« siger præsident Ella Maria Bisschop-Larsen, der især peger på, at ordningen med efterafgrøder er frivillig for landmændene.

»Det betyder, at vi ikke ved, om målet nås, og hvor i landet det i så fald nås. Vores erfaringer med frivillighed i landbruget er elendige,« siger hun.

Venstres naturordfører, Anni Matthiesen (V), oplyser, at de kvælstofreducerende tiltag skyldes, at de »stod på de Konservatives ønskeseddel.« Anni Matthiesen fremhæver, at stemningen i blå blok nu er »super god.«

Forleden kom det frem, at også EU-kommissionen kigger kritisk på landbrugspakken. I en såkaldt pilotskrivelse til den danske regering, der markerer de første skridt mod en egentlig retssag om traktatkrænkelser, vurderer kommissionen, at Danmark risikerer at overtræde nitrat-, vandramme- og habitatdirektivet.

Landbrugspakken har »øget risikoen for kvælstofforurening i allerede svært forurenede vandområder«, skriver kommissionen i pilotskrivelsen og kritiserer især den danske indsats på kort sigt for at være for usikker. Kommissionen ønskede i går ikke at besvare Berlingskes spørgsmål om, hvorvidt naturpakken nu mildner kommissionens kritik.

K: Det er meget mere end pyntegrønt

Socialdemokraternes landbrugs og fødevareordfører, Simon Kollerup (S), tvivler:

»Hvis man havde forventet en pakke, som ville afmontere kritikken fra EU-Kommissionen, har man opnået det stik modsatte. De frivillige virkemidler, som EU-Kommissionen er faldet over, laver man endnu flere af i denne naturpakke,« siger Simon Kollerup.

Han kalder det »nedslående, at Det Konservative Folkeparti har solgt sin grønne sjæl for at skabe ro i blå blok med en pakke pyntegrønt.«

De Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, afviser kritikken og understreger, at man med pakken får begrænset kvælstofudledningen i 2017 og helt i 2018.

»Det er en forbedring, når man opnår en reduktion på 100 procent i et enkelt år. Vi har fået yderligere forbedringer for 50 millioner kroner. Jeg ved godt, at partierne i rød blok kalder det pyntegrønt, men de skulle hellere glæde sig over, at der er et parti i blå blok, som kæmper for naturen,« siger hun.

Hvorfor ikke kræve, at naturen samlet set går i et grønt plus alle år?

»Det har været meget svært at gøre noget for 2016. Men 20 procent i 2017 og 100 procent i 2018 er væsentlige forbedringer,« siger Mette Abildgaard.

Så sagen om landbrugspakken slutter her?

»Ja, medmindre EU-Kommissionen siger, at der er problemer. Så mødes vi igen,« siger Mette Abildgaard.

Med naturpakken udlægges der 10.000 hektar af statens skove – svarende til to gange Gribskov – som såkaldt urørt skov, hvor planter og dyr kan leve uden gener fra eksempelvis kommerciel skovdrift.

Samtidig udlægges 3.300 hektar statslig skov som såkaldt biodiversitetsskov, det vil sige stor artrigdom og et mangfoldigt dyre- og planteliv. I alt kan Danmark nærme sig 28.300 hektar skov med biodiversitet som hovedformål, fremgår det af naturpakken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.