Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nato: Nye kampfly kan true Forsvarets økonomi

Eksperter deler Natos bekymring over, at prisen på nye kampfly kan blive så høj, at resten af Forsvaret lider.

De kampfly, som Danmark står foran at skulle investere i, kan blive så dyre at vedligeholde, at det kan true økonomien i resten af det danske forsvar. Det frygter Nato, skriver Politiken fredag.

Forsvarsalliancen gennemgår hvert år medlemslandenes forsvar. I vurderingen af Danmark konstaterer Nato-embedsmænd, at forsvarsbudgettet er blevet mindre i 2015 og 2016.

- Købet af nye kampfly vil være en ressourcemæssig udfordring, og Danmark bør sikre sig, at købet ikke påvirker andre dele af Forsvaret negativt, lyder det videre.

Bag Natos diplomatsprog gemmer der sig ifølge flere eksperter en bekymring for, at driften af de nye kampfly i fremtiden vil sluge en stadig større del af forsvarsbudgettet.

- Det er en reel bekymring, at man ender med at betale så mange penge for flyvevåbnets indkøb af F-35 eller et andet fly, at der vil være mange andre investeringer, som man ikke kan foretage, siger professor ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen til Politiken.

- Hvis det er meningen, at pengene skal findes inden for det normale forsvarsbudget, er Natos bekymring i høj grad velbegrundet, siger Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier til avisen.

Politikerne har i høj grad fokuseret på de 20-30 milliarder kroner, det vil koste at købe de nye fly. Men typisk er udgifter til drift og nyudvikling af kampfly dobbelt så store som købsprisen, regnet over flyenes levetid på 30-40 år.

Levetidsomkostningerne for de nye kampfly er estimeret til mellem 40 og 60 milliarder kroner.

Partierne bag forsvarsforliget har bundet sig til, at flykøbet skal kunne betales inden for rammerne af Forsvarets almindelige budget på cirka 20 milliarder kroner.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti vil finde flere penge til Forsvaret:

- De nye kampfly vil kræve flere penge. Det kan ikke holdes inden for det budget, vi kender i dag, siger Rasmus Jarlov (K) til Politiken.

Martin Lidegaard (R) mener, og at Danmark skal bruge så få penge som muligt på flykøbet.

Socialdemokraterne vil som udgangspunkt ikke finde flere penge, siger Henrik Dam Kristensen (S) til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.