Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nationalbankdirektør advarer mod at snolde opsvinget væk

Lars Rohde opfordrer regeringen til at holde fast i de stramme tøjler i forhold til den økonomiske politik.

Se mere
Lars Rohde, nationalbankdirektør holder pressemøde i Nationalbanken i København onsdag d. 7 december 2016. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Lars Rohde, nationalbankdirektør holder pressemøde i Nationalbanken i København onsdag d. 7 december 2016. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

København. På politikernes liste over fokusområder bør skattelettelser ikke stå øverst. Det bør i stedet balance og en opstramning af de offentlige finanser.

Det mener nationalbankdirektør Lars Rohde, der advarer regeringen mod at slække på tøjlerne i den økonomiske politik. Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.

Til gengæld vil Rohde gerne se nye boligskatter, der kan dæmpe prisudviklingen i blandt andet København. På det område bør banker og realkreditinstitutter også stramme op.

Heller ikke i forhold til bankerne skal regeringen derfor løsne grebet, hvis det står til Rohde.

Problemet for Lars Rohde er, at alt dette er ude af hans hænder. Det er politikernes og arbejdsmarkedets ansvar.

Men hvis ikke de makker ret, kan det med tiden gøre hans arbejde med at bevare fastkursen sværere.

- Vi har mandatet omkring fastkurspolitikken. Forudsætningen for at vi kan gøre det, uden at det har negative konsekvenser, er jo, at der er et samspil med den øvrige økonomiske politik. Det er det samspil, vi prøver at pege på, siger Lars Rohde til Finans.

Fastkurspolitikken indebærer, at Nationalbanken skal opretholde en fast kronekurs over for euro. Ved at holde kronekursen stabil over for euro skabes en ramme for lav inflation i Danmark.

- Engang imellem synes jeg, at der bliver rejst en debat, som måske bærer præg af, at der er nogle, der ikke har oplevet 1970'erne, siger Lars Rohde til Finans og fortsætter:

- Vi kan ikke gøre så meget andet end at pege på for eksempel at ændre lånegrænserne. Men det er ikke os, der har instrumenterne. Det er Finanstilsynet, det er regeringen.

Lars Rohdes løftede pegefinger kommer på tærsklen til et forår, hvor den nye trekløverregering ventes at fremlægge planer om store skattelettelser.

Den kommer også kort tid efter indledningen af de store overenskomstforhandlinger for industrien, hvor fagbevægelsen for første gang siden 2007 vil kræve store lønstigninger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.