Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Naser Khader: »Assad har hidtil troet, at han har haft license to kill ... nu ser han, at der er en grænse«

Med USAs missilangreb må det endelig stå klart for Syriens præsident, at der er en grænse for hans grusomheder, mener de Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader.

Med USAs missilangreb i nat kan Syriens præsident Assad langt om længe se, at der er en grænse for hans grusomheder, mener Naser Khader, de konservatives udenrigsordfører.
Med USAs missilangreb i nat kan Syriens præsident Assad langt om længe se, at der er en grænse for hans grusomheder, mener Naser Khader, de konservatives udenrigsordfører.

Nattens tre minutter lange amerikanske missilangreb udgør et afgørende øjeblik i den seks år lange og uhyre blodige syriske borgerkrig. Det vurderer de Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader.

»Assad har hidtil troet, at han har haft license to kill – carte blanche til at gøre, hvad der passer ham. Nu ser han, at der er en grænse,« siger Naser Khader.

Amerikanske flådefartøjer i det østlige Middelhav affyrede i nat 59 Tomahawk-missiler mod en syrisk luftbase nær Homs i det nordlige Syrien. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er seks personer blevet dræbt under angrebet.

Amerikansk handlekraft

Det er første gang i løbet af den syriske borgerkrig, at USA retter et direkte og militært angreb mod Syriens præsident, Bashar al-Assads, regime. USAs præsident, Donald Trump, begrunder angrebet som en nødvendig reaktion på det syriske regimes kemiske angreb på egne borgere tidligere på ugen. I forbindelse med det kemiske angreb blev flere end 80 dræbt, herunder mange børn.

»USAs angreb er ikke kun et budskab til Assad, men også til Iran og Rusland. Angrebet handler om meget mere end bare Syrien: Det handler om den nye præsidents handlekraft.«

USAs præsident Trump har flere gange talt om, at flyveforbudszoner kan være en del af løsningen på den syriske krise.

»Forhåbentlig bliver dét den umiddelbare konsekvens, fordi flyangreb slår allerflest ihjel i Syrien. Måske kommer der flere amerikanske angreb. Og måske er USAs mere langsigtede mål at gøre Assad mør,« siger Naser Khader.

Russisk teatertorden

En anden konsekvens af nattens angreb er, at det øger spændingerne mellem USA og Rusland, som støtter præsident Assad regime særdeles aktivt i Assads krig mod sine egne borgere. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har allerede fordømt angrebet som en aggression mod en suveræn stat og en krænkelse af folkeretten. Det skriver russiske nyhedsbureauer ifølge Ritzau på baggrund af en meddelelse fra Kreml.

Ifølge Naser Khader er der dog tale om russisk teatertorden.

»Russerne er ikke interesserede i direkte konfrontation med amerikanerne – de ved, at de vil tabe. Ruslands præsident Putin afprøver hele tiden grænser, og det er vigtigt, at han får at vide, at der er en grænse,« siger Naser Khader og tilføjer:

»Man skal også huske, at russerne er trætte af den krig, som har kostet dem over ti milliarder dollar og en del soldater.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.