Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Muslimsk gymnasium har bånd til islamistisk bevægelse

Hindholm STX har forbindelse til den islamistiske bevægelse Milli Görüs, skriver Kristeligt Dagblad.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

København. Ligesom en række friskoler, menigheder og en efterskole er det private gymnasium Hindholm STX ejet af Dikev Fonden, som har tråde til den islamistiske Milli Görüs-bevægelse.

Det viser et opslag i Tinglysningsrettens åbne søgeværktøj, skriver Kristeligt Dagblad mandag.

Samtidig fremgår det af gymnasiets vedtægter, at Dansk Islamisk Trossamfunds (DIT) hovedbestyrelse udpeger tre medlemmer til bestyrelsen for skolen.

DIT er en del af Milli Görüs-bevægelsen, som af den tyske efterretningstjeneste konsekvent er blevet betegnet som en islamistisk bevægelse.

I Danmark skriver DIT på sin hjemmeside, at muslimer ikke skal omgås og leve som "vantro".

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lægger op til øget opmærksomhed med skoler som Hindholm STX, der har forbindelse til islamistiske bevægelser.

- Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke ønsker antidemokratiske skoler eller uddannelser og ønsker ikke at understøtte dem med danske skattekroner, siger hun til Kristeligt Dagblad.

SF ønsker ny lovgivning på baggrund af flere artikler om forbindelsen mellem Milli Görüs-bevægelsen og skolerne.

- Jeg er normalt ikke en, der trækker lovgivningskortet, men det her synes jeg, vi skal have en lovgivning imod. Vi skal have kappet båndene mellem islamistiske bevægelser og skolerne, siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, til avisen.

Imens vil Socialdemokratiet ifølge partiets friskoleordfører, Lars Aslan Rasmussen, kalde undervisningsminister Merete Riisager i samråd om sagen.

Når man ser et overlap mellem foreninger, skoler, menigheder og Dikev Fonden, er det i tråd med andre tyrkiske foreninger i Danmark. Det vurderer forsker Jakob Lindgaard fra Dansk Institut for Internationale Studier.

- De forskellige størrelser lige fra skoler over medier, rejsebureauer, forretningsnetværk og socialhjælpsgrupper til moskéer og kulturforeninger er ofte ledet og/eller bemandet af den samme kreds af mennesker.

- Det har noget med en stor grad af intern tillid sammenkoblet med en meget lav grad af ekstern tillid at gøre. Og så selvfølgelig, at vi her stadig har med nogle relativt små grupperinger at gøre, siger han til Kristeligt Dagblad

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.