Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Morten Østergaard roser Mette Frederiksen: Det er en kæmpe kovending

Radikales partileder glæder sig over, at det er lykkedes at få flertal for afskaffelse af uddannelsesloft.

Det er ikke engang tre måneder siden, at et borgerforslag om at droppe det såkaldte uddannelsesloft blev nedstemt i Folketinget.

Alligevel ser det nu ud til, at reglen er på vej ud igen. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, erklærer sig nu over for Berlingske parat til at afskaffe den lov, som hun selv har været med til at gennemføre.

Det glæder Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

»Det er en kæmpe kovending. Jeg har jo for ikke alt for længe siden diskuteret det her med Mette Frederiksen i Folketingssalen, og hun fortjener entydig og ensidig ros for det kursskifte, hun har foretaget.«

»Det viser, at det nytter noget at stå fast på sine værdier og holdninger og tage kampen, selv om flertallet er imod,« siger Østergaard.

Han stillede i torsdagens udgave af Berlingske en række krav til en eventuel socialdemokratisk ledet regering efter det næste folketingsvalg.

Et af dem var en afskaffelse af uddannelsesloftet, og allerede inden tryksværten var helt tør, var kravet imødekommet.

Alligevel vil Morten Østergaard ikke tage æren for kursskiftet.

»Nej, det her er en cadeau til de mange unge studerende, der har kæmpet for at få omgjort den her beslutning,« siger han.

Uddannelsesloftet gik oprindeligt ud på, at det ikke skulle være muligt at tage en ny videregående uddannelse, når man først have bestået én.

Senere blev reglen lempet, så det blev muligt at påbegynde en ny uddannelse, hvis der var gået seks år, siden den første blev gennemført.

Uddannelsesloftet blev indført for at finde finansiering til en lempelse af dagpengereglerne.

Beregninger viste, at der kunne spares cirka 300 millioner kroner på at begrænse adgangen til videregående uddannelser.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.