Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Momskaos får minister til at give skoler 100 millioner

Erhvervs- og produktionsskoler har længe været truet af store ekstraregninger, men dem betaler regeringen nu.

Arkivfoto. Merete Riisager (LA).
Arkivfoto. Merete Riisager (LA).

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og regeringen smider nu en økonomisk livline til landets produktions- og erhvervsskoler.

Det skriver netavisen Altinget.

Skolerne har i over et år været truet af et gigantisk momssmæk som konsekvens af en EU-dom fra 2014.

Samlet set stod landets produktions- og erhvervsskoler til et momssmæk på cirka 100 millioner kroner om året, efter at Skat herhjemme besluttede at ændre praksis i kølvandet på EU-dommen.

Efter langvarig behandling af sagen har regeringen nu besluttet, at den vil kompensere skolerne "krone til krone."

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) slår over for Altinget fast, at merudgiften på knap 100 millioner kroner ikke skal findes på skolernes budgetter.

Regeringen har i stedet besluttet at kompensere skolerne krone for krone for den ekstra momsregning.

- Der er tale om rigtig mange penge, som den enkelte skole skulle finde på andre poster i budgettet. Derfor vil vi nu fra regeringens side kompensere skolerne for de ekstra udgifter, som EU-dommen påfører dem, siger undervisningsministeren til Altinget.

Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, har længe presset på for at få en løsning i sagen.

- Jeg er først og fremmest glad for, at skolerne nu kompenseres. Det har jeg arbejdet for i efterhånden meget lang tid. Det er dejligt, at stædighed betaler sig.

- Men jeg er også en smule skuffet over, at regeringen har arbejdet så ufatteligt langsomt, siger Mattias Tesfaye til Altinget.

EU-dommen vedrørte et plejehjem i Sydfrankrig.

Plejehjemmet mente ikke, at det var momsforpligtet af det beløb, som det fik i tilskud fra den franske sygesikring. Det mente EU-Domstolen dog.

Sagen fik det danske skattevæsen til at ændre praksis, så statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutioner fremover også skal være omfattet af momsloven.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Politisk Morgenpost
  • Analyser & Perspektiv
  • Den Politiske Puls
  • Indeks