Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mogens Jensen vil have golfstater til at tage flere flygtninge

Det er uretfærdigt, at de rige golfstater ikke løfter deres del af flygtningeansvaret, mens lande som Libanon og Jordan modtager tusindvis, mener udviklingsminister Mogens Jensen.

De rige lande i Mellemøsten bør gøre mere for at hjælpe mennesker i nød og løfte deres del af flygtningeansvaret.

Sådan lyder opråbet fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), der klandrer Golfstaterne for ikke at modtage nok flygtninge fra krigshærgede nabolande som eksempelvis Irak og Syrien.

»Jeg synes, det er forstemmende i en tid med de største flygtningestrømme siden Anden Verdenskrig, og hvor mange af flygtningene kommer fra det mellemøstlige område, at de rige lande, som ligger der, ikke tager deres del af ansvaret, når det kommer til flygtningemodtagelse,« siger ministeren til Berlingske Nyhedsbureau.

Ifølge Mogens Jensen har Saudi-Arabien modtaget 59 flygtninge, Bahrain 33, mens Oman kun har modtaget fem. Qatar er bundskraber og har slet ikke modtaget nogen flygtninge.

»Når vi kan se, at lande som Libanon, der har en befolkning på 4,5 millioner indbyggere, har modtaget 1,2 millioner flygtninge, og Jordan med 6,2 millioner indbyggere har 600.000 flygtninge, så skriger det jo til himlen, at et land som Saudi-Arabien tager 59, og at et land som Qatar slet ikke tager imod nogle flygtninge. Der er simpelthen behov for, at vi opfordrer de lande til også at tage deres del af ansvaret,« siger han.

Mogens Jensens opråb skal dog ikke kun lette presset på lande som Jordan og Libanon. Også Europa skal aflastes for de massive flygtningestrømme, der krydser Middelhavet og søger mod de europæiske grænser.

»Der er ingen tvivl om, at hvis der blev åbnet op for flygtningemodtagelse i Golfstaterne, så ville rigtig mange flygtninge ikke skulle forsøge sig med en dødssejlads over Middelhavet for at komme til Europa. Så selvfølgelig vil det også skabe muligheder for, at færre flygtninge tager turen over Middelhavet, som er utrolig farlig, og som er domineret af menneskesmuglere, der er fuldstændig ligeglade med flygtningenes liv,« understreger han.

Hvad vil du konkret som dansk handels- og udviklingsminister gøre for at sikre, at Golfstaterne begynder at løfte deres del af flygtningeansvaret?

»Der er ingen tvivl om, at det ikke har nogen effekt, at jeg alene som dansk minister indtager det her synspunkt. Vi skal lægge et internationalt pres på Golfstaterne, og derfor vil jeg tage sagen op med mine kolleger i EU-kredsen, ligesom jeg allerede har drøftet med FN-repræsentanter, hvordan man kan få Golfstaterne til i højere grad at tage et ansvar,« siger Mogens Jensen.

Danmark modtog i alt 14.815 asylansøgere i 2014, hvilket er markant højere end i de foregående år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.