Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Modudstilling gør grin med ofrene for folkemord«

Lars Aslan Rasmussen fra Københavns Borgerrepræsentation er dybt forarget over, at Det Kongelige Bibliotek laver en »alternativ« tyrkisk udstilling om det armenske folkemord.

Det er efter pres fra Tyrkiet, at Det Kongelige Bibliotek nu planlægger en udstilling, hvor den tyrkiske ambassade får mulighed for at »vise deres alternative fortolkning« af det armenske folkedrab. Det mener Lars Aslan Rasmussen (S), der er medlem af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation.

- Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det afpresning fra den tyrkiske regering, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Det Kongelige Biblioteks oprindelige idé var en udstilling om det armenske folkedrab. Det førte efter et møde Tyrkiets ambassadør til planer om endnu en udstilling, hvor Tyrkiet altså får mulighed for at få deres fortolkning af de historiske begivenheder udstillet. Ifølge direktør Erland Kolding Nielsen er det ikke sket efter pres fra ambassaden, men den køber Lars Aslan Rasmussen ikke.

- Det er at gøre grin med ofrene for det armenske folkemord. Det var den tyrkiske stat, der stød bag det her, og det skal man lade være med at benægte, siger Lars Aslan.

Den københavnske politiker understreger, at Danmark anerkender, at der var tale om folkemord, da op mod 1,5 millioner armeniere blev dræbt i Tyrkiet under Første Verdenskrig. Derfor er det ifølge Aslan Rasmussen endnu vigtigere, at Tyrkiet ikke skal have lov til at lave alternative fortolkninger af tragedien, der også bliver kaldet »Det Glemte Folkedrab«.

- Det er en glidebane, hvis alle mulige tyranniske stater skal komme med deres egen version af historiske kendsgerninger, siger Lars Aslan Rasmussen, der via sin far har rødder i Tyrkiet.

Han mener, at Det Kongelige Biblioteks beslutning er ekstra »ærgerlig«, da det i Tyrkiet er forbundet med stor risiko at anerkende massakren mod armenierne som et folkemord.

Med udmeldingerne går Lars Aslan Rasmussen stik sine partikollegaer i Folketinget i sagen. Kulturordfører Mogens Jensen (S) har tidligere tirsdag understreget, at han har tillid til, at Det Kongelige Bibliotek har foretaget beslutningen på et fagligt grundlag, og at han »generelt synes, det er fint, at man belyser en konkret sag fra flere vinkler«.

Lars Aslan Rasmussen vil nu spørge Det Kongelige Bibliotek, hvorfor de har valgt at lave en ekstra udstilling med en »alternativ fortolkning«.

-

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.