Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Misbrugte børn har brug for langvarig støtte

Den ældste pige fra Tøndersagen kritiserer systemet for at lade ofre som hende i stikken. Eksperter påpeger, at alvorligt krænkede børn kræver mange års hjælp og støtte.

Arkivfoto fra reportage fra Tønder 10 år efter Tønder-sagen.
Arkivfoto fra reportage fra Tønder 10 år efter Tønder-sagen.

Børn, der bliver seksuelt krænket, kan have brug for årelang hjælp og støtte, også efter de er fyldt 18 år. Det understreger eksperter, efter pigen fra den såkaldte Tøndersag i et brev til statsministeren retter en sønderlemmende kritik af systemet for at svigte ofre som hende selv.

Pigen, der i dag er blevet voksen og snart fylder 21 år, blev som barn misbrugt af sin far og flere andre mænd. Hun er nu indlagt på en psykiatrisk afdeling, men får samlet set langt fra den hjælp, hun har brug for. I det åbne brev til statsministeren, der er blevet offentliggjort i Politiken, skriver hun om voldsom medicinering og om, hvordan »menneskelig omsorg, knus og kram nytter noget«, men hvordan sundhedspersonalet ikke har tid.

Ifølge eksperter er det et generelt problem, at seksuelt krænkede ofte slippes af det sociale system, når de bliver voksne, og at der derefter kun er det psykiatriske system at ty til.

»Hendes historie er et godt eksempel og en påmindelse til os alle om, at indsatsen ikke bør slutte, når folk fylder 18 år. Der er brug for at behandle og tage hånd om de krænkede i mange år. Generelt bør kommunerne derfor gøre mere for at bruge mulighederne for at yde efterværn, så de ikke kun får psykiatrisk behandling,« siger national chef i Red Barnet Kirsten Lund Larsen.

Den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, der i »Huset Zornig« arbejder med socialt udsatte, er netop nu ved at lægge sidste hånd på en rapport med interviews med 19 voksne, som blev krænkede, da de var børn. Her er et fællestræk for de fleste, at de er eller har været i psykiatrisk behandling - og at det ikke rigtig har hjulpet, fordi situationen omkring dem er så kompleks, at der er behov for en bred vifte af foranstaltninger.

Lisbeth Zornig Andersen fremhæver, at der i nogle situationer har været gode erfaringer med at finde plejefamilier til ofre over 18 år, hvor de har kunnet få omsorg og måske også mulighed for at være barn igen, kaldet »re-parenting«.

»Hvis kommunerne satte det mere i system, ville man formentlig sagtens kunne få et samarbejde i gang med frivillige på dette område,« siger hun.

Formanden for Kommunernes Landsforenings Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, ønsker ikke at stille op til interview.

Ud over at tale om sin egen situation kritiserer den 20-årige kvinde fra Tøndersagen også, at gerningsmænd tilsyneladende behandles bedre end ofre. Hun skriver, at hendes far kan komme på fisketure og i biografen, imens hun sidder på en psykiatrisk afdeling, »hvor der er tre personaler til 14 patienter«.

Landsformanden for Offerrådgivningen, Steen Knudsen, mener, at hjælpen til ofre er underprioriteret, men at den 20-årige samtidig rejser et vigtigt dilemma.

»Det er spørgsmålet - hvornår er min hævn tilfredsstillet? Det er jo rigtig svært, for selvfølgelig skal gerningsmanden også videre,« siger han.

Socialminister Manu Sareen (R) skriver i en mail, at der er lavet markante ændringer politisk for at hjælpe udsatte børn og unge siden Tøndersagen:

»Vi har stort fokus på at følge op på underretninger og lave en ordentlig udredning af støttebehovet. Det, der i mine øjne er ekstremt vigtigt – børns behov for at vokse op med stabile voksenrelationer – har også fået endnu mere fokus.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.