Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ministre: Det er en myte, at kvinder har en mødom

Det er en myte, at kvinder har en hinde, som sprænges, første gang de har sex, mener sundhedsministeren, ligestillingsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde. Nu vil de have WHO på banen for at komme myten til livs.

Jomfruhinden eksisterer slet ikke. Det er en kvindeundertrykkende myte, der skal udryddes hurtigst muligt.

Det mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) og ligestillingsminister Karen Ellemann (V).

Derfor har de sendt et fælles brev til FN's sundhedsorganisation, WHO, med en appel om at gøre op med myten.

»Det er vigtigt, at WHO som det store internationale talerør tager ansvaret på sig og for alvor går ud og gør, hvad de kan for at bekæmpe den her ekstremt fastgroede myte«, siger ligestillingsminister Karen Ellemann.

Ministrenes appel kommer, kort efter at organisationen via et større forskningsarbejde har bevist, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem den såkaldte jomfruhinde og seksuel aktivitet.

I virkeligheden er jomfruhinden nogle fleksible slimhindefolder i skedeåbningen, som kaldes hymen.

»Jeg tror, at rigtig mange - mig selv inklusiv - har lært, at alle kvinder har en jomfruhinde, der skal sprænge første gang, man har sex.«

»Det er vigtigt, at det bliver almindeligt kendt, at det er en myte, for det kan have uhyggeligt store konsekvenser for mange piger og kvinder«, siger Karen Ellemann.

Myten er ifølge Karen Ellemann kvindeundertrykkende, når eksempelvis hele familier er optaget af, hvordan kvindens krop reagerer. Det er eksempelvis, når kvindens jomfruelighed tjekkes ved at kigge efter blod på lagenet efter bryllupsnatten.

Problemet er ikke særligt udbredt i Danmark. Men det ses ifølge Ellemann i visse etniske minoritetsmiljøer.

Det er dog mest i andre lande med fastgroede og kulturelle normer omkring emnet, at det er problem. Derfor skal WHO hjælpe med at komme myten til livs ved hjælp af fakta.

»WHO er en vigtig distributør af viden om vores sundhed og af forskningsresultater. De er en troværdig og meget vigtig stemme på den internationale scene.«

»WHO skal belaste landene med viden, så fakta kommer undertrykkelsen og myten til livs, siger Karen Ellemann, der generelt har oplevet opbakning til kampen mod myten - blandt andet ved FN's kvindekommisionsmøde i New York i den forløbne uge.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.