Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ministerium mørklagde kritik af udflytning

I en aktindsigt til Politiken blev kritik af udflytning af arbejdspladser streget over med sort.

København. Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V) i sidste uge præsenterede danskerne for regeringens anden udflytningsrunde, understregede de, at man skulle tage ved lære af erfaringerne fra den første runde.

Blandt andet ved hjælp af en rapport om erfaringerne, som Finansministeriet havde lavet. Men rapporten nævner ikke det økonomiske kaos, som fulgte i flere af de udflyttede styrelser, med et eneste ord.

Og det på trods af, at flere af styrelserne i klare vendinger har opfordret Finansministeriet til at få styr på økonomien inden en ny udflytningsrunde, skriver Politiken.

Finansministeriet har også mørklagt kritikken i en aktindsigt til Politiken, hvor den er streget over med sort. Politiken er dog kommet i besiddelse af samme dokumenter uden overstregninger.

Her lyder det for eksempel fra Landbrugsstyrelsen, som er flyttet til Augustenborg på Als:

- Mest mulig klarhed over tid og økonomi i forbindelse med udmeldingen kan bidrage til at skabe en lille smule ro og bedre mulighed for at styre projektet.

- Der skal afsættes tilstrækkeligt med økonomi til tidlig dobbeltbemanding - behovet herfor må ikke undervurderes.

Professor i statskundskab Thomas Bredgaard, der er leder af Forskningscenter for Evaluering på Aalborg Universitet, undrer sig over, at Finansministeriet ikke har taget kritikken med i erfaringsopsamlingen.

- Regeringen kan selvfølgelig have en interesse i at feje det lidt ind under gulvtæppet. Især når de står med en ny stor udflytning, som kan risikere at blive en ganske bekostelig affære, siger han til Politiken.

Kritikken kommer også fra ATP, som flere steder i landet har overtaget opgaven med at udbetale folkepension og boligstøtte.

ATP understreger, at økonomien er nødvendig for at "opretholde sikker drift i udflytningsperioden".

Rådet for Socialt Udsatte, som er flyttet til Rønne, efterlyser desuden "varig kompensation for tab i effektivitet", skriver Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.