Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ministerium udelod data om F-35-støj fra 41 boliger i rapport

Folketinget har ikke fået et retvisende grundlag af F-35-flys støjdata, mener professor emeritus.

En israelsk udgave af f-35-flyet. Flytypens støjdata er ifølge to professorer blevet skjult for Folketinget, før de skulle beslutte at købe det. Reuters/Amir Cohen
En israelsk udgave af f-35-flyet. Flytypens støjdata er ifølge to professorer blevet skjult for Folketinget, før de skulle beslutte at købe det. Reuters/Amir Cohen

København. Da Folketinget skulle træffe en beslutning om indkøb af nye kampfly, gav Forsvarsministeriet ikke de andre partier alle oplysninger.

I en central rapport undlod ministeriet at medtage støjdata fra 41 boliger, som embedsmænd tidligere havde udpeget som de mest støjplaget i området tæt på Flyvestation Skrydstrup.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

Derimod valgte ministeriet at beregne støjen fra punkter, der lå op til 14 kilometer fra flyvestationen.

Ifølge professor emeritus Henrik Møller fik Folketinget dermed ikke et retvisende billede af, hvor meget flytypen kommer til at støje.

- Det siger sig selv, at man får et misvisende billede af, hvor meget flyet egentlig larmer, når man ikke medtager de punkter, hvor man ved støjbelastningen er størst, siger til Jyllands-Posten.

Professor i lyd og akustik på Aalborg Universitet Dorte Hammershøi kalder beslutningen "ubegribelig".

Eksperter og politikere kalder det kritisabelt, fordi regeringen i 2016 anvendte beregningerne uden de 41 boliger til at afvise, at det blev nødvendigt at støjsikre eller ekspropriere ejendomme i området omkring Skrydstrup.

- Det virker som fusk, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, til Jyllands-Posten.

- Det siger sig selv, at det er et problem at beregne støjen i en by flere kilometer væk og behændigt undgå at beregne den der, hvor den generer borgerne allermest.

Forsvarsministeriets kampflyskontor afviser, at ministeriet har forsøgt at skjule støjgener fra flytypen.

Ifølge kontoret blev der kun medtaget 17 punkter, fordi de alene skulle bruges til en sammenligning af de tre dengang konkurrerende flytyper.

Regeringen har siden lavet nye støjberegninger, efter den torsdag besluttede at bevilge 260 millioner kroner til at flytte en hangar på grund af flystøj. I den forbindelse var de 41 boliger inkluderet i beregningerne.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at udtale sig til Jyllands-Posten om sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.