Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister vil se på regler for forældremyndighed efter drab

Socialminister Manu Sareen vil afdække reglerne for, hvordan forældremyndigheden fordeles, hvis en forælder dræber den anden part. Venstre vil samle flertal for en ændring.

Reglerne for, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis den ene af to forældre dræber den anden, skal ses igennem.

Det siger socialminister Manu Sareen (R) mindre end to uger efter, han afviste en ændring af reglerne, da debatten om forældremyndighed fyldte avisoverskrifterne.

Ministeren oplyser i en pressemeddelelse, at han torsdag har indkaldt Folketingets socialordførere til at drøfte lovgivningen.

Årsagen er flere sager, der handler om, at en forælder har dræbt den anden part og efterfølgende fået forældremyndigheden over parrets barn eller børn. Det har vakt forargelse i flere partier, som har efterspurgt et gennemsyn af lovgivningen.

»Mange socialordførere har allerede kommenteret de ulykkelige sager, og jeg forstår, at vi alle sammen er enige om, at det vigtigste er, at lovgivningen skal sikre børnene bedst muligt. Jeg ser derfor frem til sammen med mine politiske kolleger at drøfte, om det er tilfældet i dag,« siger Manu Sareen, der blandt andet vil have kastet lys over, hvor mange sager, der har været de seneste år, og lovgivningen i vores nabolande.

Samtidig har Venstre sat sig for at samle et flertal, der skal føre til en ændring af forældreansvarsloven.

»Vi mener, det fremover skal være sådan, at hvis man som forældre har slået den anden part ihjel, så må udgangspunktet være, at man ikke kan fastholde forældremyndigheden,« siger Venstres familieordfører, Tina Nedergaard (V).

Hun ønsker ud over ændringen af hovedreglen også, at alle sager skal tages op af Statsforvaltningen, og ikke kun som i dag, hvis en anden part - for eksempel den dræbte forælders familie - søger om forældremyndigheden.

»Vi mener, at paragraffen skal ændres til, at Statsforvaltningen altid skal tage sagen op i den slags tilfælde,« siger Tina Nedergaard, som håber på bred opbakning fra de øvrige partier.

Både SF, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten har talt for at se reglerne igennem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.