Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister vil hjælpe klemte museer før sommerferien

Flere museer risikerer lukning, fordi de skal tilbagebetale store lån. En undersøgelse skal granske sagen.

Arkivfoto af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
Arkivfoto af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Arbejdsmarkedets Feriefond kræver, at en række museer og kulturinstitutioner betaler lån for flere millioner kroner tilbage tidligere end ventet.

Det kan potentielt trække tæppet væk under flere af museerne, og derfor har politikerne på Christiansborg den seneste tid forsøgt at finde en løsning.

Men der skal mere viden på bordet, før der kan findes en løsning, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han igangsætter derfor en undersøgelse af sagen.

»Jeg ved, at de berørte museer og institutioner har brug for, at der findes en løsning snarest muligt,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

»Så snart undersøgelsen er færdig, vil jeg derfor indkalde aftalepartierne, og det er min ambition, at vi er klar med en løsning inden sommerferien.«

Arbejdsmarkedets Feriefond hører under beskæftigelsesområdet.

Baggrunden for hele miseren er, at et flertal bestående af S, SF, R, K og V i 2014 besluttede at overføre 280 millioner kroner af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til staten.

Samtidig blev det præciseret, at fondens primære formål er at støtte vanskeligt stillede familier med ferieophold. Det medførte, at museerne blev bedt om at afvikle deres lån hos fonden før tid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.