Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister vil have håndtrykssag for ligestillingsnævn

Ligestillingsminister Manu Sareen anbefaler kvindelige elever, der føler sig forurettet, efter at muslimsk censor nægtede at give dem hånd før eksamen, til at få deres sag prøvet i ligebehandlingsnævnet.

»Det er en svær sag, og jeg har aldrig hørt om noget tilsvarende. Personligt mener jeg ikke, at det er i orden«.

Sådan lyder det fra Radikales ligestillingsminister, Manu Sareen (R), efter at det er kommet frem, at en muslimsk censor af hensyn til sin tro nægtede at give de kvindelige elever hånden.

Ligestillingsministeren anbefaler de forurettede elever at klage til ligebehandlingsnævnet.

»Vi har ikke stået i sådan en situation før. Derfor ved vi heller ikke noget om, hvordan en uvildig instans vil vurdere en sådan situation. Jeg mener, at sådan en sag bør afgøres i ligebehandlingsnævnet, og jeg kan kun anbefale, at de kvindelige elever går videre med sagen,« siger Manu Sareen, og uddyber:

»Jeg kan sagtens forstå, at pigerne bliver usikre og føler sig uretfærdigt behandlet,« siger han.

Det er ligebehandlingsnævnet at tage stilling til konkrete sager, hvor personer har oplevet forskelsbehandling og diskrimination. Nævnet består af dommere og flere juridiske medlemmer.

Ifølge Dansk Folkeparti er regeringen indirekte med til at blåstemple et »islamisk kvindesyn«, der ifølge integrationsordfører Martin Henriksen (DF) »er fuldstændig grotesk«. Men den kritik afviser ligestillingsministeren.

»I Danmark har vi magtens tredeling. Det betyder også, at jeg ikke kan gå ind i konkrete sager. Det må være op til et eksternt uafhængigt nævn at vurdere. Ligebehandlingsnævnet kan forholde sig til den her sag, og det håber jeg de får mulighed for,« siger Manu Sareen.

I Børne- og undervisningsministeriet har man afvist at gå ind i sagen med det argument, at der ikke eksistere regler for, om en censor skal give hånd eller ej. Den udmelding kommer efter, at en elev fra Herning har klaget og bedt om en anden censor.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.