Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister vil have dagtilbud til at sælge sig selv

Ny informationsportal skal gøre det nemmere for forældre at vælge, hvor deres børn skal passes.

Se mere

Det skal være lettere for forældre i Danmark at finde frem til den børnehave eller vuggestue, der bedst passer til deres børn.

Sådan er meldingen fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), efter at hun fredag præsenterede en bred aftale om dagtilbud.

I aftalen indgår en ny informationsportal. Den skal blandt andet gøre det muligt for forældrene at undersøge, hvilke madordninger de forskellige daginstitutioner har.

På den måde kan de bedre tage stilling til, om deres børn skal spise halal, økologisk eller vegetarisk.

- Jeg vil meget gerne gøre det let at vælge daginstitution, siger Mai Mercado.

- Det er også derfor, vi laver en informationsportal. Så man som forældre hurtigt kan gå ind og få overblik over, hvad der er i ens område af forskellige profiler.

Portalen har ifølge ministeren været et vigtigt emne for regeringspartiet Liberal Alliance.

Hun forklarer, at den skal gøre det muligt for institutionerne at gøre sig bemærket ved at have særlige tilbud med for eksempel bevægelse eller sprog.

- Det, at man kan sælge sig selv offensivt, tror vi egentlig bare vil være godt for forældrene, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.