Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister vil gøre op med sløv jobindsats

Jobindsatsen skal målrettes erhvervslivet for at løse jobtørken, siger Mette Frederiksen, der mener, at beskæftigelsessystemet har svigtet dansk erhvervsliv.

Det danske beskæftigelsessystem er ikke gearet til det, der burde være dets fremmeste opgave: at levere kvalificeret arbejdskraft til det private arbejdsmarked.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som fastslår, at der skal gøres op med det nuværende system.

- Det burde være helt basalt for et jobcenter at vide, hvad det lokale erhvervsliv har brug for, men jeg retter ikke en kritik af det, der foregår ude på jobcentrene, men snarere af den lovgivning, der ligger bag beskæftigelsespolitikken. Her er der meget mere fokus på kontrol af den enkelte ledige frem for fokus på at sikre et ordentligt match mellem det, den ledige kan og skal kunne og så det, som virksomhederne har brug for, siger Mette Frederiksen til Berlingske Nyhedsbureau.

Flere virksomheder har ifølge ministeren stort set ingen eller kun sparsom kontakt til jobcentrene, og det holder ikke. Derfor vil hun ændre på hovedprioriteringen i systemet, så beskæftigelsespolitikken i langt højere grad gavner dansk erhvervsliv.

- Vi bruger seks milliarder kroner i dag på den aktive beskæftigelsespolitik, og jeg mener ikke, at systemet i tilstrækkelig grad er med til at støtte den arbejdsløse eller det danske erhvervsliv. Målet er at beskæftigelsespolitikken skal virke bedre end i dag, siger Mette Frederiksen.

Og vælgerne kræver handling. En ny Greens-måling viser ifølge Børsen, at danskerne ser vækst og beskæftigelse som det altoverskyggende politiske tema for 2013, hvor også Mette Frederiksen vil komme med regeringens ændringsforslag til beskæftigelsesindsatsen.

- Den tidligere regering har ikke formået at få skabt en ordentlig sammenhæng mellem erhvervslivet og beskæftigelsesindsatsen. Men det vil jeg gerne sætte mig i selen for at gøre. Vores konkurrencevilkår i dag kræver, at hele vores beskæftigelsespolitik skal understøtte danske arbejdspladser, og det mener jeg ikke, at den gør, som systemet er strikket sammen i dag, siger hun og lover ændringer i løbet af 2013.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.